Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nordstrøm, P. 251
trolig med. 1900 bosatte han sig i Kbh. og begyndte i en Kælder
i Bakkegaards Allé at brænde glaseret Stentøj. 1907 flyttede han
til Vanløse, hvor han byggede sin egen Ovn. Arnold Krog (s. d.)
fulgte N.s Eksperimenter med stor Interesse, og 1912 knyttede
Direktør Dalgas ham til Den kgl. Porcelainsfabrik. I de elleve
Aar, han var ansat ved Fabrikken, udgik en lang Række Stentøjsarbejder
fra hans Haand, og de fæstnede efterhaanden hans Ry
som en af Tidens fineste og mest originale Keramikere. Det var
paa Glasurernes Omraade, N.s Originalitet laa. Hans Krukkers,
Vasers og Dunkes Form var den simplest mulige, men i de Glasurer,
han anvendte, naaede han de mest overraskende Resultater. Fra
de simple graa, brune og sorte Toner naaede han op til lyse,
glitrende Skatteringer; hans Udtryk for Glasurer bevæger sig fra den
fløjlsbløde Moskarakter til den blanke Strandstens Haardhed. Et
af Højdepunkterne i sin Teknik naaede N. i sine Okseblodsglasurer,
sang de boeuf, i hvilke han endog har overgaaet Kineserne. Fra
1923 til sin Død havde N. sit Hjem paa Islemark i Husum, hvor
han havde indrettet Værksted og Ovn, og hvorfra han øvede selvstændig
Virksomhed. — Maleri og Statue af J. J. Bregnø.
Henning Brøchner i Skønvirke, VIII, 1922, S. 161—68. Xenius Rostock:
Den kgl. Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia A/S før og nu, 1938,
54 ' Georg Nygaard.
Norlev, Christian Martin, f. 1883, Præst. F. 16. Okt. 1883 i
Vollerup, Gimlinge Sogn. Forældre: Tømrer Hans Nielsen (1841—
1919) og Maren Christensen (1844—1926). Navneforandring 22.
Febr. 1911. Gift 31. Okt. 1909 i Kbh. (Metodistk., Møllegade)
med Sofie Knudsen, f. 24. Marts 1882 i Ølsted ved Frederiksværk,
D. af Stenhugger Rasmus K. (1853—1903) og Karen Kirstine Nielsdatter
(1848—1925).
N. modtog stærk aandelig Paavirkning gennem Skolens Religionsundervisning
og sluttede sig tidligt til Indre Mission. Han blev
oplært som Tømrer og Bygningssnedker og var 1902—03 Elev paa
Haslev Højskoles Haandværkerafdeling. Han blev tidligt grebet
af de sociale Problemer og fik denne Interesse stærkt udviklet,
navnlig gennem Forbindelse med Fernando Linderberg og Pastor
A. Birke. 1911 blev han Bymissionær i Kbh., var Medstifter af
Kristelig-socialt Forbund 1913 og blev efter Linderbergs Død Rejsesekretær
for dette Forbund fra 1915, virkede udelukkende i denne
Stilling til 1922, da han tog Bispeeksamen og blev Sognepræst
paa Askø. Han var samtidigt i nogle Aar Sekretær for Kirkeligt
Verdensforbund til Fremme af international Forstaaelse, deltog i