Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olsen, Bernhard. 421
Fysiognomi han satte sit Præg; han virkede ogsaa en Tid som
Kostumier ved Casino og (1874—76) ved Det kgl. Teater og
grundlagde 1885 Panoptikon. Det var O., der gjorde Worsaae
opmærksom paa Svenskeren Hazelius' banebrydende Virksomhed
for at skabe et Museum for nordisk folkelig Kultur, og han fandt
sit rette Virkefelt, da Worsaae optog denne Tanke og overdrog
O. at samle, ordne og opstille en særlig Afdeling for Landalmuens
overleverede Kultur paa den kunstindustrielle Udstilling i Kbh.
1879. Denne Udstilling blev bestemmende for Oprettelsen af Dansk
Folkemuseum, der aabnedes 1885 under en særskilt Bestyrelse med
O. som Direktør. Trods de ugunstige ydre Kaar — Museet var
installeret i lejede Lokaler i et Privathus — lykkedes det O. at give
Samlingerne et bestemt Særpræg, ikke mindst ved sin banebrydende
Anvendelse af Interiørprincippet i store Dele af Museet; de
gamle Bondestuer, hvor alt Indbo havde sin overleverede Plads,
gav Museet en langt større Anskuelighed end de sædvanlige Museumsopstillinger
og vakte derved Interesse i vide Kredse for vor
gamle folkelige Kultur, baade Borgers og Bondes. Skuffelser udeblev
dog ikke. Museet var oprettet som en Fortsættelse af og et
Supplement til Museet for nordiske Oldsager, og dets Fremtidsskæbne
var derfor paa afgørende Maade knyttet til dette (fra 1892:
Nationalmuseets danske Samling); men O.s Hovedstøtte, Worsaae,
døde allerede 1885, og O. skulde ikke i sit lange Liv opleve nogen
Løsning paa Nationalmuseets og Folkemuseets Bygningsspørgsmaal.
Imidlertid blev de trange og til Museumsbrug lidet egnede Lokaler
mere og mere overfyldte, saa at Museet til Slut lignede et Pulterkammer.
En Udløsning for sin skabende Evne fandt O. da i
Oprettelsen af en Frilandsafdeling efter svensk Mønster. Efter et
forgæves Forsøg i Rosenborg Have aabnedes Frilandsmuseet 1901
paa sin nuværende Plads Nord for Sorgenfri Park. Det var O.s
Tanke gennem dettes Bygninger at give en Oversigt over Boligens
Udvikling under særligt Hensyn til Ildstedets skiftende Former og
til Bondens Samliv med sine Husdyr, og det var ingen Tilfældighed,
at han søgte at knytte Baandet mellem Moderlandet og dets
tabte Provinser ved at hente Museets første og efter hans Mening
særlig typiske Gaarde og Huse fra Skaane, Halland og Sønderjylland.
Senere føjede han hertil et Hus fra Færøerne og forskellige
jyske Bygninger. O. interesserede sig ikke alene for de gamle Huse,
men ogsaa i høj Grad, især i sine senere Aar, for det dem omgivende
Parkanlæg, hvor hans kunstneriske Talenter ret kunde udfolde sig.
1920 traadte O. tilbage som Direktør, samtidig med at hans Museum
administrativt indlemmedes i Nationalmuseet som dettes 3. Afde-