Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

456 Oluf (IL).
Store dynastiske Forhaabninger knyttede sig til O.; han var
Arving til Norge og havde ogsaa Krav paa Sverige, fra hvis Trone
hans Fader var fordrevet, samt gennem sin Moder paa Danmark,
hvor hans Morfader, Kong Valdemar, var sønneløs. Kong Haakon
havde dog maattet give Afkald paa den svenske Krone, og Valdemar
havde lovet sin anden Dattersøn, Albrecht af Mecklenburg,
den danske Krone. Ikke des mindre lykkedes det Margrete efter
Valdemars Død 1375 at faa O. valgt til Danmarks Konge paa et
Rigsmøde i Slagelse i Maj 1376, og Mecklenburgerne maatte snart
efter opgive deres Krav. I de følgende Aar styredes Danmark i
O.s Navn af hans statskloge Moder, der især støttede sig til Drosten
Henning Podebusk, og ved Faderens Død 1380 blev O. ogsaa
Konge i Norge. 1385 erklæredes han myndig og antog Titelen
»sand Arving til Sverige«; i dette Rige var Misnøjen med den 1363
indkaldte Kong Albrecht af Mecklenburg stedse voksende, og de
svenske Stormænd nærmede sig Margrete og hendes Søn. I Sommeren
1387 opholdt Moder og Søn sig i Skaane; sidst i Juli var de
i Ystad, hvor Margrete forblev, medens O. drog til Falsterbo Slot,
ledsaget af sine Hofmænd og enkelte Rigsraader. Her blev han
pludselig syg og døde; hans Lig blev balsameret og udstillet til
Folkets Beskuelse i Stadens Kirke og siden ført til Sorø Kloster.
Saaledes døde, endnu ikke mandvoksen, det sidste Skud af Nordens
forenede Kongestammer, om hvem det ikke uden Grund sagdes,
at han »var af ædlere Byrd end nogen dalevende Konge paa Grund
af sin Æts ældgamle Blod og den kongelige Oprindelse baade paa
Sværd- og Spindesiden«. — I Norge vilde mange ikke tro, at han
var død; der gik stadig Rygter om, at det ikke hang rigtigt sammen
hermed, og paa Baggrund heraf kan man fatte den Tiltro, som
den falske O/K/" fandt. I Aaret 1402 mente nogle Købmænd at genkende
Kong O. i en fattig og sygelig Mand, som de fandt i Ordenslandet
Preussen. Mange fæstede Lid hertil, baade i Tyskland og
i Norden; men Margrete fik ham udleveret af den preussiske Højmester
og offentligt brændt 28. Sept. 1402. — Malerier fra 16. og
17. Aarh. (Gripsholm, Nyborg Slot) er Fantasibilleder saavel som
Stikkene. Ligsten med Vaaben i Sorø K.; Afstøbning paa Fr.borg.
Kr. Erslev: Dronning Margrethe og Kalmarunionen, 1882. Hist. Tidsskr.,
5. Rk., IV, 1883—84, S. 730 ff. E. Arup: Danmarks Historie, II, 1932.
Kr. Erslev (Jørgen Olrik*).
Oluf (Haraldsen), d. 1143 (?), Modkonge. Falden i Kampen
ved Tjuteaa i Skaane, antagelig 1143. Forældre: Harald Kesja
(s. d.) og Hustru.