Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

204
Niss, Thorvald.
Niss, Thorvald Simon (Simeon), 1842—1905, Maler. F. 7.
Maj 1842 i Assens, d. 11. Maj 1905 paa Frbg., begr. i Hillerød.
Forældre: Malermester Niels Frederik N. (1810—81) og
Barbara Kirstine Ploug-Hempel (1812—52). Gift i° 27. Jan.
1872 i Kbh. (Johs.) med Caroline Christine Bjergrav, f. 11. Juli
1849 i Hjørring, d. 8. Febr. 1876 i Kbh. (Helligg.), D. af Rebslager
Christian Christensen B. og Elise Pedersdatter. 2 0 25.
Febr. 1881 i Hillerød med Constance Andrea Ludovica Frederikke
Møller, f. 1. Febr. 1855 i Hillerød, d. 5. Sept. 1905 i Kbh.,
D. af Købmand, senere Landstingsmand Carl Ludvig M. (1815—
86) og Oline Frederikke Frederiksen (1816—89).
N. kom til Kbh. 1860 som Malersvend, søgte Arbejde i Faget
og var senere i en Aarrække (1863—77) ved Den kgl. Porcelainsfabrik
som Dekorationsmaler. Han havde imidlertid en stærk Trang
til at blive Kunstner, og fra 1861 begyndte han at gaa paa Akademiets
Aftenskole, som han besøgte med Afbrydelser (bl. a. ved
Krigen 1864, hvor han deltog ved Aarøes Strejfkorps) til 1869
og nogle faa Maaneder igen 1874. Det var trange Aar for N., som
kæmpede med store økonomiske Vanskeligheder, under hvilke hans
Kunst havde svært ved at udfolde sig. Han begyndte dog at udstille
paa Charlottenborg 1870 og opnaaede den Sødring'ske Opmuntringspræmie
1875, men hans Billeder i disse Aar, der var
blevet hængende i den fortyndede danske Landskabstradition,
røbede med deres tørre og spidse Penselføring ingen betydelige
Anlæg. Først mod Slutningen af 70'erne, da han havde sagt Den
kgl. Porcelainsfabrik Farvel og var begyndt at male i Otto Baches
Atelier under denne tre Aar ældre Kunstners Vejledning, indtraf
der et Slags malerisk Gennembrud, idet han gennem Bache
indirekte fik Føling med nyere fransk Landskabsmaleri. Paa fælles
Studieudflugter lærte N. at anlægge et større og mere malerisk Syn
paa Naturen og naaede saaledes i sin kunstneriske Udtryksform
paa Linie med dengang fremtrædende Landskabsmalere som Godfred
Christensen og Zacho. Hans Pensel blev bredere og mere
fyldt med Farve, Formen større og Behandlingen mere glansfuld,
og i en Aarrække var hans Speciale Efteraars- og Vinterbilleder,
der vandt Yndest ved deres friske og temperamentsfulde Skildring
af Vejret. Han betegnes (af Karl Madsen) som den af sit Slægtled,
der havde »det stærkeste Temperament og det største Talent«.
Allerede i 8o'erne havde han faaet Vind i Sejlene. 1882 blev hans
Billede »Septemberdag i Jægersborg Dyrehave« præmieret paa Udstillingen
i Wien, n. A. opnaaede han her hjemme Udstillingsmedaillen
for et Vinterbillede, der indkøbtes af Kunstmuseet, og