Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

214 Nissen, Nicolaus.
laget for vor Viden om Mozart, er blevet bevaret for Eftertiden.
Efter at Ægteparret 1820 havde bosat sig i Mozarts Fødeby, tog
hans Syslen med Mozartminderne mere Fart, men han døde, inden
det to Binds Værk, »Biographie W. A. Mozarts«, Resultatet af
hans Flid, 1828 saa Lyset. Til de Partier, der ikke laa færdige fra N.s
Haand, fik Enken Hjælp af Lægen Johan Heinrich Feuerstein i Pirna.
Dennes Andel i det færdige Resultat er det næppe muligt helt at
danne sig noget Overblik over. Enken overlevede sin anden Mand
i fjorten Aar. Den Ærbødighed, N. havde indpodet hende over for
Mozarts Minde, erfarede hun snart kunde omsættes i social og
økonomisk Vinding, noget, der gav sig mange pudsige Udslag hos
den bjærgsomme og snusfornuftige Dame. — Etatsraad 1810. —
Maleri af F. Jagemann 1809 (Mozart-Museum, Salzburg). Stik
i Uniform (Wiens Nationalbibliotek). Litografi 1828.
Fr. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog, 9. Hft., 1844, S. 34 f. O. Jahn
og H. Abert: W. A. Mozart, I, 6. Opl., 1923, S. 992; II, 5. Opl., 1921, S.
889. C. Molbech i Historisk-biographiske Samlinger, 1851, S. 419. A. D.Jørgensen:
Georg Zoega, 1881, S. 27, 29, 213. Berl. Tid. 23. Dec. 1928. A. Schurig:
Konstanze Mozart, 1922, især S. XLVf. „•, „ ,.
Nissen, Niels Christian, 1810—39, nordslesvigsk Patriot. F. 29.
April 1810 i Haderslev, d. 23. Jan. 1839 sst -) begr. sst. Forældre:
Bogbinder og deputeret Borger Claus N. (1769—1839) og Dorothea
Margrethe Rind (1778—1840). Ugift.
N. var ligesom Faderen Bogbinder i Haderslev. Grebet af Johs.
Hages Artikel om den slesvigske Sprogsag i »Fædrelandet« Okt.
1836 og af Chr. Paulsens første Skrifter kom han s. A. i Forbindelse
med Paulsen, og gennem en livlig Brevveksling med denne
kom han hurtigt til levende Erkendelse af, at det danske Sprog i
Slesvig var i Nød. Hans Maal var en folkelig Vækkelse, og da han
var upaavirket af den samtidige liberale Bevægelse, tænkte han sig
Kongen som den, fra hvem Frelsen skulde komme. Et Vidnesbyrd
om, at den nationale Modsætning endnu ikke var vakt, er det, at
N. i Juli 1837 fik en Artikel om det danske Sprogs fortrykte Stilling
optaget i selveste »Itzehoer Wochenblatt«. Samtidig havde han
tilskyndet P. Chr. Koch i Haderslev, der omgikkes med Planer om
at udgive et oplysende Ugeblad for den dansktalende Befolkning,
til i Stedet at skabe et virkeligt Organ for dansk Kultur. N. deltog
derfor med største Iver i Arbejdet paa Oprettelsen af »Dannevirke«,
saaledes i det historiske Møde paa Lilholt 30. Juli 1837. Under de
langvarige Forberedelser til Bladets Udgivelse fattede han desuden
den Tanke at fremkalde en Kæmpeadresse fra Nordslesvig