Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olrik, Henrik. 411
efter Fotografi ligesaa. Buste i Terrakotta af Th. Stein ca. 1860.
Træsnit 1884 fra C. Poulsen og 1890 af F. Hendriksen.
111. Tid. 19. Jan. 1890. Tidsskr. f. Kunstindustri, VI, s. A., S. 165—74.
Aaret rundt, II, s. A., S. 313—18,351—61. Danskeren, VI, 1891, S. 60. Danske
i Paris gennem Tiderne, udg. af Franz v. Jessen, II, 1, 1938, S. 295, 300,
329, 468. Eyvind Olrik: Barndomshjemmet, 1914. rr •/. p
Olrik, Jørgen, f. 1875, Museumsmand og Historiker. F. 10.
Aug. 1875 paa Frbg. Broder til Axel, Dagmar, Eyvind og Hans O.
(s. d.). Gift 1. Nov. 1898 i St. Jørgens ved Svendborg med Hedevig
Louise West, f. 29. Jan. 1868 paa Egelund ved Faaborg, D.
af Skovrider Carl Emil W. (1833—1909) og Caroline Christiane
Johanne Louise Krohn (1843—1924).
O. blev Student 1892 fra Metropolitanskolen og 1898 cand. mag.
med Historie som Hovedfag. Foruden af Kr. Erslev paavirkedes
han under sit Studium af Johs. Steenstrup, hvis hele Livssyn i
meget faldt sammen med hans eget. Stærkt befrugtende virkede
desuden Samlivet med den begavede Brødrekreds, ikke mindst
Broderen Axel, hvem han stod meget nær, og ogsaa det aandeligt
og kunstnerisk interesserede Hjem satte sit Præg paa ham. Hurtigt
blev han klar over sin Fremtid. Allerede som purung Student
blev han 1894 Assistent ved Dansk Folkemuseum og knyttedes
1897 til Nationalmuseets 2. Afd., hvor han uden egentlig fast
Ansættelse vedblev at arbejde en Snes Aar og derved forberedte
Folkemuseets Sammenslutning med Nationalmuseet. Da denne
fandt Sted 1920 efter Bernhard Olsens Afgang, blev O., der 1910
var blevet Inspektør, hans Efterfølger som administrerende Inspektør
og har siden Nationalmuseets Nyorganisation 1922 fungeret
som Leder af dettes 3. Afd. Som saadan faldt det i hans Lod to
Gange at maatte flytte Folkemuseet. Første Gang, da det 1926
efter en Brand i den Privatejendom paa Vesterbro, hvor det fra
sin Stiftelse havde haft til Huse, midlertidig installeredes paa
Kunstindustrimuseets Loft. Anden Gang, da det efter en Række
mislykkede Forsøg paa at skaffe det sit eget Hus 1933 fastsloges,
at det skulde have sit Hjem sammen med de øvrige Samlinger i
Nationalmuseets store Nybygning. For den sidste Flytning har O.
gjort Rede i »Fra Nationalmuseets Arbejdsmark« for 1937 og
'939-
Som alle Museumsmænd af den ældre Generation er O. en
selfmade man, men har efterhaanden opnaaet et indgaaende Kendskab
til Renæssancens og følgende Tiders materielle Kultur, først
og fremmest da højere Stands. En vigtig Dokumentsamling til