Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

466 Olufsen, Ole.
ciale og foretog 1927 sin sidste større Rejse til Sudan og det sydlige
Sahara. — O. var en elskværdig Karakter, en dygtig Rejsende og
Forfatter til talrige Arbejder. De mindre blandt disse er især fremkommet
i »Geografisk Tidsskrift«, men desuden har han udgivet
større, selvstændige Værker som »Through the Unknown Pamirs«
(1904), »The Emir of Bokhara and His Country« (1911), »Hos
Ørkenens Sønner« (1924) og »Hvor Nigeren vander —« (1928).
Det kan dog ikke nægtes, at det i adskillige af hans Arbejder i
nogen Grad skorter paa videnskabelig Nøjagtighed. O.s største
Betydning som Rejsende ligger derfor i, at han har givet en Række
danske Forskere, navnlig Botanikere som Ove Paulsen, Kai Gram
og O. Hagerup, Lejlighed til at foretage Undersøgelser i vanskeligt
tilgængelige Egne, foruden at hans Ekspeditioner har hjembragt
omfattende Samlinger af etnografisk og zoologisk Materiale til
henholdsvis Nationalmuseet og Zoologisk Museum. Hans Fortjeneste
af Geografisk Selskab og dets Bibliotek har ogsaa været betydelig,
og det var paa hans Forslag, at der ved Geografkongressen i Rom
1913 blev oprettet en Verdensunion af geografiske Selskaber. —
Tit. Professor 1909. — R. 1898.
Berl. Tid. 14. og 16. Dec. 1929. Naturens Verden, XIV, 1930, S. 43.
Olufsen, Peder, Historiker, se Olsen.
Kaj Birket-Smith.
Orner, d. 1204, Bisp af Børglum og Ribe. D. 12. Juli 1204 i
Løgum, begr. sst.
Om O. ved man intet sikkert før n 78. I Fasten d. A. overrakte
en pavelig Legat Absalon Palliet i Lund Domkirke, og umiddelbart
efter blev O., der var valgt til Biskop af Børglum, viet af den
nye Ærkebisp. Legaten havde utvivlsomt Bud med til de danske
Kirkemænd om at møde i Rom til Concilium n. A., men man
holdt sig tilbage — nu som senere 1215 — og O. var den eneste
Biskop fra Norden, der var til Stede i Lateranet Marts 1179 blandt
henved 400 Bisper fra alle Lande. Om hans Virke som Børglum
Bisp høres intet, men Saxo fortæller, hvorledes han paa Ledingsflaaden
i Grønsund 1182 optraadte med Myndighed over for
Jyderne, der krævede Hjemlov. I Slutningen af 1183 eller Begyndelsen
af 1184 overflyttede Paven ham til Ribe Stift, næppe uden
Foranledning af Konge og Ærkebisp. Da Biskop Valdemar rejste
sig mod Kong Knud, var O. tillige med Peder Sunesen af Roskilde
og Viborgbispen Asser Hertug Valdemar behjælpelig med at gribe
Rigets Fjende. Paven krævede derfor O. saavel som de to andre
Biskopper suspenderede, men fik siden et andet Syn paa den