Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

6o8 Paludan-Muller, Caspar.
jævnsides med dem offentliggjorde han en Række Arbejder i nøje
Tilknytning til gammel dansk Historikertradition: »Om St. Hans
Kloster i Odense« (1831), »Om Harald Blaatands Lovgivning. En
hermeneutisk Undersøgelse« (1832), »Jens Andersen Beldenak« (1836
og 1838), en Anmeldelse af P. A. Munchs »Norges, Sveriges og
Danmarks Historie til Skolebrug«, hvor han rejser Kritik af Fortolkningen
af Magnus Erlingssøns Privilegiebrev, endelig Doktorafhandlingen
»Observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sueciam
et Norvegiam auspiciis Margaretæ reginæ icto« (1840), hvis
Hovedpunkt er den kritiske Analyse og Underkendelse af det Aktstykke,
der almindeligt ansaas for Unionsakten, de tre nordiske
Rigers Grundlov, Brevet af Margrethedag 1397. For første Gang
toges Originalen i Gehejmearkivet skarpt i Øjesyn, og P.-M. kom
til den Mening, at dette formløse Stykke, skrevet paa Papir med
Fejl og Rettelser i Teksten og mangelfuld Besegling kun er at
opfatte som et foreløbigt Vidnesbyrd om visse Aftaler, trufne i
Kalmar.
P.-M.s Arbejder vandt Respekt, men der kom ingen Kaldelse fra
Universitetet, og der var for en Skolemand med voksende Familie
ingen Mulighed for en lang Studierejse. Han kunde nu og da klage
lidenskabeligt over sin videnskabelige Udlændighed, men holdt
heroisk ud gennem Aarene, tog Arbejdet op, der laa for hans Dør,
var en energisk Lærer og fandt stadig i fynske Arkiver og
Biblioteker Materiale og Impulser til Undersøgelser. Det gælder
i første Række »Actstykker til Oplysning især af Danmarks indre
Forhold i ældre Tider« (1841-—45) og ligeledes den kritiske Studie
»Er Kong Carl den Tolvte falden ved Snigmord?«, for saa vidt
som Tilskyndelse kom fra en Journal, ført af Frederikstens Kommandant
Nov.—Dec. 1718, som han havde fundet i Karen Brahes
Bibliotek. Han ledtes ind i en Debat om Kongens Død, der nylig
var rejst i Sverige. Stykke for Stykke analyserede han det fremlagte
Materiale og gjorde gældende, at der ikke var givet gyldigt
Bevis for, at Karl XII. var falden ved Svig (Nyt hist. Tidsskrift,
I, 1847).
Aaret 1848 bragte Uro ind i P.-M.s Skole- og Studieliv. Han
var en besk Kritiker af de liberale Førere, men Regeringens Politik
i Slesvig undergravede hans Tillid til Ørsted. At værge den danske
Nations Ret var ham det første og det sidste. Da Februarrevolutionen
kom, og han forstod, at store Rystelser var i Vente, og
at Kampen vilde komme til at staa om Slesvig, udgav han i stærk Bevægelse
først i Marts en Pjece: »Hvad er der nu at giøre i Danmark ?«
Her raadede han til Indkaldelse af en almindelig Rigsdag paa