Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

48
Nielsen, Christian H.
Kvæg 1862, Understøttelsesforeninger, Begravelseskasse, Plantningsforening,
Udskiftningen af Hjørring Hede 1842 m. m. Som Medlem
af Borgerrepræsentationen og i en Aarrække dens Formand
arbejdede han med Held for Vej- og Jernbaneanlæg, og 1840 genoptog
han den 1805 skrinlagte Plan om Anlæg af en Havn ved
Hirtshals, men modarbejdedes paa dette som paa flere andre Omraader
af Amtmand Graah. 1853 blev N. valgt til Folketingsmand
for Hjørringkredsen og sluttede sig til de Nationalliberale, men
nedlagde Mandatet 1854. — R. 1865. — Akvarel af Joh. N. Bock
1838 (Familieeje). Marmorbuste af A. Paulsen 1883 i Plantagen
Christiansgave. Stik af Johs. Britze 1931.
Jørgen H. Nielsen: 100 Aar, 1906. Samme: Stamtavle over Efterkommere
af Christian Nielsen, 1908, S. 26. Thomas Larsen: En Gennembrudstid, II,
1922; III, 1927 (se Registrene). Q Klitgaard.
Nielsen, Christian Ditlef (ved Daaben Ditlev), f. 1874, Orientalist.
F. 4. (Kbg. 5.) Febr. 1874 i Kbh. (Frbg.). Forældre:
Bryggersvend Johan N. (1848—1922) og Mette Sophie Iversen
(1846—1927). Gift 15. Juli 1905 i Maribo med Elisabeth Henrichsen,
f. 29. Jan. 1876 i Maribo, D. af Købmand Frederik
Edvard Florentin H. (1838—1905) og Agnete Margrethe Westh
(1843—1918).
N. blev Student 1892, privat dimitteret, og tog teologisk Embedseksamen
1899. Allerede som Student udgav han et Par Smaaskrifter,
»Danielbogens Ælde belyst ved sproghistoriske Undersøgelser«
(1899) og »Kampen om Danielbogen« (1900), hvori han,
byggende paa de aramæiske Dele af Bogen, søgte at bevise en
ældre Affattelsestid for Danielbogen end sædvanlig antaget. N.
studerede derefter (1900—04) semitiske Sprog og semitisk Religionshistorie
hos Peter Jensen i Marburg, Fr. Delitzsch i Berlin og Fr.
Hommel i Miinchen, senere ogsaa i Paris og London, og tog
Doktorgraden 1906 i Kbh. ved Afhandlingen »Studier over oldarabiske
Indskrifter«. — Foruden en Række mindre Afhandlinger
har N. skrevet: »Die altarabische Mondreligion und die mosaische
Ueberlieferung« (1904), »Neue Katabanische Inschriften« (1906),
»Der sabåische Gott Ilmukah« (1909), »Den historiske Jesus« (1924,
2. Udg. 1933, svensk og tysk Overs. 1925 og 28) og »Hellig Jord«
(1928). N.s Hovedværker er: »Der dreieinige Gott in religionshistorischer
Beleuchtung« (I, »Die 3 gottlichen Personen«, 1922;
II, »Die 3 Naturgottheiten«, er i Trykken), samt den af ham
redigerede, i Samarbejde med Hommel, Rhodokanakis og Littmann
udgivne »Handbuch der altarabischen Altertumskunde« (I,