Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

6o Nielsen, Frederik.
Daabsopfattelsen hos Kirkefædrene i de tre første Aarhundreder, s. A.
blev han Sognepræst i Jebjerg og Lyby og 1843 i Lyngby og Albøge
samt Forstander for Lyngby Seminarium. 1856 forflyttedes han til
Torkildstrup og Lillebrænde og 1863 til Toreby; 1860 var han
tillige blevet Stiftsprovst for Lolland-Falsters Stift. — N. var en
kundskabsrig Teolog. Hans Disputats ligesom en fortsættende Afhandling
om Genfødelsen og Daaben (i Theol. Tidsskr., VI, 1842,
S. 1—51) er bygget op paa et flittigt Studium af Kirkefædrene,
men vidner ikke om større videnskabelig Originalitet, og det var
ved praktisk Virksomhed paa forskellige Omraader, at han vandt
et anset Navn. Han var en dygtig Præst af afgjort positiv Type
og en habil Prædikant. Nogle trykte Prædikener fra hans Haand
gør et skoleret, noget stift Indtryk, fasttømrede som de er paa et
solidt Grundlag af Skriftbeviser og traditionel luthersk Dogmatik,
medens de formelt udmærker sig ved en usædvanlig Klarhed. Denne
sidste Egenskab, der var fremherskende hosN., bidrog ogsaa til at
gøre ham til en fortrinlig Pædagog og kendetegner bl. a. hans
Lærebog i Psykologi for Seminarierne »Sjæle- og Tænkelære i almeenfattelig
Fremstilling« (1858, 5. Udg. 1887). Indholdsmæssigt staar
dette Skrift i høj Grad i Gæld til Mynster og især til Sibbern, men den
gennemsigtige, overskuelige Form er N.s Indsats. Store Fortjenester
indlagde N. sig ogsaa ved sit Styre af Lyngby Seminarium, hvis
Udvikling han har skildret i et særligt Skrift (1851), og hans Stemme
havde Vægt, naar han i Litteraturen eller ved Skolemøder deltog
i Tidens pædagogiske Forhandlinger. Han tilhørte den moderat
konservative Retning, der bestemt holdt paa Folkeskolens Forbindelse
med Kirken. Ogsaa politisk var N. levende interesseret. 1848
blev han Medlem af »de erfarne Mænd«s (aldrig sammentraadte)
Forsamling, s. A. kongevalgt Medlem af Stænderforsamlingen i
Viborg, og 1859—64 var han Landstingsmand for Maribo Amt
(5. Kreds). Hans almindelige politiske Standpunkt var udpræget
nationalliberalt. Han arbejdede sammen med H. N. Clausen for
Indførelse af frivillige Menighedsraad, og baade i Rigsdagen og
ved et særligt Skrift »Om den danske Folkekirkes Eiendomsret til
Sognekaldenes Gods og Tiender« (1862) kæmpede han for Kirkens
Rettigheder paa dette Omraade. Hans manglende Kendskab til
kanonisk Ret hindrede ham dog i at komme helt til Bunds i Udredningen
af dette Spørgsmaal. N. var flere Gange paa Tale
som Bispeemne. — Tit. Professor 1851. — R. 1856. — Litografi
af Em. Bærentzen 1857 efter Fotografi.
Til Minde om Stiftsprovst F. N., 1867. F. E. Hundrup i 111. Tid. 27.
Okt. 1867. H. N. Clausen: Optegnelser om mit Levneds og min Tids