Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Nielsine. 159
Nielsen, Nielsine Mathilde, 1850—1916, Danmarks første kvindelige
Akademiker og Læge. F. 10. Juni 1850 i Svendborg, d. 8. Okt.
1916 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Skipper, senere Skibsreder
Lars N. (1808—86) og Karen Jensen (1811—82). Ugift.
Uden Pengemidler, med en brændende Lyst til at udvide sine
Skolekundskaber, tog N. N. 1868 til Kbh. og fik Plads i et Pigeinstitut,
hvor hun underviste i de lavere Klasser mod selv at blive
undervist i de højere. 1870—73 var hun Privatlærerinde, men følte sig
utilfredsstillet. Saa kom Udfrielsen. I en Avisnotits læste hun, at Kvinderne
i Amerika havde faaet Tilladelse til at studere Medicin. Jan.
1874 indgav hun til Kultusministeriet en Ansøgning om at faa Tilladelse
til at tage Examen artium ved Kbh.s Universitet for derefter at
studere Medicin. Ministeriet sendte straks Ansøgningen til Konsistorium
og bad dette udtale sig om Sagen. Konsistorium ønskede den
rent juridisk undersøgt og forespurgte det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, der 18. April s. A. afgav en Erklæring, hvori det hedder,
at nogen Ret til at blive immatrikuleret ved Kbh.s Universitet
havde Kvinder ikke, men da der intet Forbud forelaa og en Adgangsret
for Kvinder vilde fremme Universitetets Formaal at fremme
Videnskabens Dyrkelse, blev Adgangsretten givet med det Forbehold,
at det laa uden for Universitetets Omraade at tage Bestemmelse
om de retlige Følger af den af en Kvinde opnaaede Embedseksamen.
Erklæringen gik derefter til det lægevidenskabelige Fakultet.
De fleste medicinske Professorer stillede sig velvilligt til Sagen.
Professor M. Saxtorph indsendte en Protestskrivelse, hvori han
hævdede, at det vilde blive til ubodelig Skade for den danske Lægestand,
om Fruentimmer fik Lov til at trænge sig ind imellem
Studenter. 1. Juli blev Sagen behandlet i Konsistorium, s. M. indsendtes
en Beretning til Ministeriet; et Mindretal mente, at den
højeste Universitetsmyndighed vilde være kompetent til at træffe
en Afgørelse, et stort Flertal hævdede, at Forandringen maatte
ske ved Lov. Konsistorium ønskede Sagen forelagt for Universitetets
Lærere, og blandt disse stemte 25 af 34 for. Efter en Raadslagning
mellem Kultusministeriet og Justitsministeriet blev den
administrative Ordning vedtaget. 25. Juni 1875 forelaa den kgl.
Anordning, ifølge hvilken danske Kvinder kunde faa akademisk Borgerret.
Mangfoldige Skrivelser var udstedt, een blev sparet. N. N. fik
aldrig Svar paa sin Ansøgning. For anden Gang læste hun sig til
sin Fremtid i Avisen, blev Student, privat dimitteret 1877, tog
medicinsk Embedseksamen 1885, blev Kandidat paa Kommunehospitalet,
senere paa Vestre Hospital, foretog Studierejse med
offentlig Understøttelse 1888—89 og blev s. A. praktiserende Læge