Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

i94
Nielsen, Vilhelm.
kun til øget Tilgang, og efter Albertis Fald i Efteraaret 1908 gav
Justitsminister Høgsbro Foreningen den ønskede Anerkendelse. N.
blev ligeledes Formand for Husmændenes Ulykkesforsikring, som
dannedes 1916. Han var fra første Færd klar over disse Foretagenders
store Betydning som Løftestang for Husmandsstanden.
De Vanskeligheder, der uundgaaeligt meldte sig, har han overvundet
med Fasthed og Klogskab. Med sin skarpe Dømmekraft
og haandfaste Energi har han været Husmændene en uundværlig
Hjælper og har vundet megen Tillid inden for Bevægelsen. — Til
N.s Interesser hører ogsaa det gode Bygningspræg; han var Medstifter
af Bedre Byggeskik og i nogle Aar Foreningens Formand.
Jens Damsgaard: Den moderne Husmandsbevægelse, 1912, S. 86, 130. Husmanden
16. Nov. 1919. P. Jeppesen: Husmandsbevægelsens Historie, 1927,
S. 289, 297 £, 3=0. Olaf Andersen.
Nielsen, Villads, se Brøns.
Nielsen, Villads, 1607—81, Præst. F. 21. (23.) Okt. 1607 i Holstebro,
d. 24. April 1681 i Udbyneder, begr. i Kirken sst. Fader:
Sognepræst Niels Villadsen (d. 1628). Gift i° med Karen Nielsdatter.
2° med Mette Christophersdatter Helsing, f. 1637, d. 1716,
D. af Sognepræst i Holbæk og Udby Christopher H. (d. 1683).
V. N. blev Student 1627 og allerede 1629 Sognepræst i Udbyneder
og Kastbjerg i Aarhus Stift, hvor han blev til sin Død. Fra
1646 var han tillige Provst i Gerlev Herred. V. N.s Studieaar og
første Præstetid faldt i en Periode, som kirkehistorisk set præges af
den saakaldte Bodsfromhedsretning, der repræsenteret af Mænd
som H. P. Resen og Holger Rosenkrantz, J. D. Jersin og Jesper
Brochmand manede den lutherske Kirke til religiøs Selvbesindelse
og drev paa en alvorlig Forbedring af det moralske Liv. Af denne
Retning var V. N. kendeligt paavirket baade i sin Sjælesørgergerning
bl. a. over for Familierne Krag, Høg og Arenstorff og i sit
omfattende opbyggelige Forfatterskab. I en Række Skrifter udgivne
1651—82 (3. samlede Udgave kom 1704) udviklede han
bl. a. Betydningen af Trosartiklerne, Sakramenterne, de ti Bud
og Hustavlen. Disse Arbejder var i høj Grad yndede af Datiden,
og V. N.s »Lyde- og Dyde-Bog«, »Nøgelen til Guds Hjerte«, »Himmerigis
Bårne-Moder«, »Kierlighedens Maaltid«, »Kierligheds Maaltids
Gieste-Ræt« o. a. genfindes atter og atter i samtidige (og lidt senere)
Bogfortegnelser. V. N. er paa ingen Maade original i sin Tankegang,
men som flere andre Opbyggelsesforfattere af lignende Art
evnede han at give Udtryk for Tidens Yndlingstanker i en let-