Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

3i8
Nyrop, Kristoffer.
i Efteraaret 1879 tog han Magisterkonferens i fransk Sprog og
Litteratur. Fra s. A. er hans første Arbejder, en Afhandling om
det franske participe passé, prisbelønnet af Det filol.-hist. Samfund
og trykt i »Nord. tidskr. f. filologi«, og en Afhandling om Udviklingen
af Lydforbindelsen tr i Provencalsk i det filol.-hist. Samfunds
»Mindeskrift«. 1880 udgav han sammen med É. Picot en
Samling franske Farcer fra det 15. og 16. Aarh. og skrev i »Nord.
Tidskr. f. Filologi« en Afhandling om »Sagnet om Odysseus og
Polyphem«. 1882 udkom hans lille Bog »Sprogets vilde Skud«, og
n. A. vandt han Universitetets Guldmedaille med en Afhandling
»Den oldfranske Heltedigtning«, der udkom i forøget Skikkelse 1883
og 1886 blev oversat til Italiensk af E. Gorra. Efter en længere
Udenlandsrejse til Schweiz, Frankrig, Italien og Rumænien fulgte
1885 hans »Romanske Mosaiker. Kulturbilleder fra Rumænien og
Provence«. Fra disse Aar foreligger der desuden fra hans Haand
et betydeligt Antal mindre Artikler og Anmeldelser saavel i danske
som i udenlandske Tidsskrifter.
N. havde saaledes et omfattende og mangesidigt Forfatterskab
bag sig, da han 1886 vandt Doktorgraden med »Adjektivernes
kønsbøjning i de romanske sprog«. Denne Afhandling, der nu
især har Interesse paa Grund af den velskrevne og godt orienterende
Indledning om Lydlov og Analogi, banede ham Vejen til Universitetet.
Efter at have virket nogle Semestre som Privatdocent blev
han 1888 ansat som Docent, og ved Thor Sundbys Død 1894 blev
han dennes Efterfølger som Professor i romansk Sprog og Litteratur.
Som Universitetslærer kom han meget snart til at indtage en fremragende
Stilling, ikke blot fordi han repræsenterede alt det nye i
Videnskaben, men ogsaa, og især, fordi han med sin udstrakte
Lærdom forbandt rige pædagogiske Evner og virkede umiddelbart
ansporende ved sin livfulde og energiske Personlighed. Ved Siden
af sine Forelæsninger og Øvelser tog han straks fat paa at skabe
Hjælpemidler til Studiet af de romanske Sprog. 1889 udkom hans
Lærebog i Spansk (9. Udg. 1929) og »Kortfattet spansk Grammatik«
(9. Udg. 1937), 1893 »Kortfattet fransk Lydlære« (oversat
til Fransk 1902, 5. Udg. 1934), 1896 en italiensk Lærebog (6. Udg.
1927) og 1897 »Kortfattet italiensk Grammatik« (6. Udg. 1934).
Til Brug ved Forelæsninger og Øvelser samlede han 1895 under
Titlen »Philologie frangaise« en Række Artikler af udenlandske
Forskere. Hertil kom senere to Bind »Poésie frangaise« (1905—09)
og »Fransk Verslære i Omrids« (1910, 2. Udg. 1929).
Ved Siden af denne omfattende Virksomhed arbejdede han stadig
paa forskellige andre Omraader (se nedenfor), men samlede sig