Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Oppermann, A. 473
schule fur Bodenkultur i Wien 1920. — Mindesten rejst af danske
Forstkandidater paa Møllevangen ved Springforbi.
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1858—1908, 1908. Carl Christensen:
Den danske Botaniks Historie, I, 1924—26. Tidsskr. for Skovvæsen,
XXIV, 1912, S. 106—14. Næstved Tidende 30. Okt. 1931. Politiken 14. Jan.
s. A. Dansk Skovforenings Tidsskr., XVII, 1932, S. 1 — ri. Hedeselskabets
Tidsskr., 1931, S. 21 ff., 465-—68. Botanisk Tidsskr., XXXIX, 1927, S. 492 ff.;
XLI, 1931, S. 441 ff. Skovbrugstidende s. A. Soraner-Bladet, XVI, s. A.,
S. 15 f., 103 f. Berl. Tid. og Politiken 16. Nov. s. A. Arkitekten, Ugehæfte,
XXXIII, S. 239 f. r c , T
C. Syrach Larsen.
Oppermann, Johann Carl Vincentz, 1784—1861, Forstmand. F.
31. Dec. 1784 i Lauenforde, Hannover, d. 17. Okt. 1861 paa Frbg.,
begr. sst. Forældre: Pastor Mathias Heinrich O. (1725—90, gift
1° 1767 med Christine Henriette Ernst, 1747—72) og Caroline Elisabeth
Bredenbeck. Gift 15. Okt. 1809 x Brahetrolleborg med Johanne
Margaretha Oxenbøll, f. 8. Jan. 1784 i Lunde, Sunds Herred,
d. 27. Jan. 1865 i Kbh. (Frbg.), D. af Underskriver paa Fjellebro,
senere Forvalter ved Baroniet Guldborgland Johan Ludvig Jensen
O. (ca. 1764—1830, gift 1800 med Anna Hedvig Jørgensen, ca.
1779—-1814) og Birthe Hansdatter.
Begge Forældrene var af gamle Forstmandsfamilier, og efter at
Faderen var død tidligt og O. var blevet opdraget hos forskellige
Slægtninge, blev han ogsaa uddannet ved Skovbrug. 1803 traadte
han som frivillig ind i det hannoveranske Jægerkorps, og da Napoleons
Tropper havde skilt det fra Hovedarmeen, drog O. til Danmark.
En Slægtning af ham havde i Gottingen gjort Bekendtskab
med den senere Statsminister Greve C. D. F. Reventlow, og hos
dennes Broder Johan Ludvig Reventlow paa Brahetrolleborg blev
O. 1806 ansat som Skovrider og virkede der, til han 1857 tog sin
Afsked og flyttede til Kbh. — O. havde tidligt dannet sig sine
Meninger om Skovens Behandling ved Foryngelse og Udhugning,
og han fik i de for Baroniet vanskelige Aar efter 1820 Lejlighed
til at vise, at en rationel Skovdrift kunde være indbringende. 1836
optraadte han i et Skrift: »Om Skovens Tilvæxt og vor Rentefod
samt om Skovbrug i Almindelighed«, der særlig omhandler Bøgeskovens
Behandling og Vækst, mod N. J. Jessens (s. d.) Angreb paa
det private Skovbrug, og omtrent samtidig leverede han værdifulde
Bidrag til C. Dalgas' Beskrivelse af Svendborg Amt. I de forstlige
Forhandlinger ved Landmandsforsamlingerne tog han livligt Del,
og 1850 blev han sammen med sin Søn Ludvig O. (s. d.) Medlem
af Kommissionen til Undersøgelse af Statens Skove. I de følgende
Aar gav O. vigtige Bidrag til Læren om den rette Behandling af