Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

234
Noodt, Johann Friederich.
Gelehrten-Historie der Hertzogthiimer Schleswig und Hollstein«,
I—II (1744—56), der den Dag i Dag er en meget betydningsfuld
og ofte benyttet Kildesamling. Ved sin Sporsans og utrættelige
Flid, støttet af en god Hukommelse, blev N. en grundig Kender af
den slesvig-holstenske Specialhistorie, og han har store Fortjenester
af at have reddet værdifuldt Stof fra Forglemmelse. Derimod har
Eftertiden kunnet anke over, at hans Dokumentaftryk ikke altid er
præget af streng Nøjagtighed. N. efterlod sig et udmærket Bibliotek
og omfattende haandskrevne Samlinger, hvoraf en Del findes i
Universitetsbiblioteket i Kiel. Med ikke faa lærde stod N. i livlig
Brevveksling, saaledes med de berømte Tyskere J. C. Gottsched og
J. C. Wolf, af Danskere med Klevenfeldt, Alb. Thura og Tycho
Hofman. — Konsistorialraad 1750.
A. F. Busching: Fortgesetzte Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften
und Kiinste in den Konigl. Dånischen Reichen und Låndern, II, 1760,
S. 84—91. Kirkehist. Saml., 4. Rk., II, 1891—93, S. 567; 5. Rk., II, 1903—05,
S. g6, 98. Louis Bobé: Slægten Ahlefeldts Historie, I, 1897—1912, S. XIX.
H. Ratjen: Verzeichniss der Handschriften der Kieler Universitåtsbibliothek,
I, 1844—47, S. 4f.; II, 1848—54, S. 35, 59; III, 1865—66, S. 404, 459, 538.
Lauritz Nielsen: Registrant over Breve fra og til Danske i udenlandske
Biblioteker, 1934, S. 151. Wilh. Noodt: Gesch. der Familie Noodt, 1921,
3 4 1 - Bjørn Kornerup.
Norbagge, Svend, se Svend.
Norby, Søren (Severin), d. 1530, Søkriger. D. 1530 foran Firenze,
begr. i et Kloster uden for Byen. Forældre: Anders N. (d. tidligst
1468) og N. N. Bøistrup. Ugift.
S. N. stammede fra en lidet kendt, godsfattig fynsk Adelsslægt, men
vandt sig under Kong Hans et anset Navn som Søkriger. Han
deltog vistnok allerede 1503 i Søkampene mod Liibeck og Sverige.
1507 var han naaet saa vidt, at han kommanderede en Eskadre
paa ni Skibe. Han foretog bl. a. hermed i Juli 1507 et vellykket
Angreb paa Ålandsøerne. Ved kun at afkræve Beboerne en Brandskat
viste han større Skaansel, end det var Sædvane. Slottet Kastelholm
afbrændte han derimod efter at have sikret sig et stort Bytte
og tog Høvedsmanden Steen Thuresen Bjelke og hans Hustru til
Fange. Denne sidste satte den ridderlige S. N. dog snart paa fri
Fod. 1509 ledede S. N. et Hærgningstogt til lybsk Landomraade
og deltog 1511 i et lignende Togt til andre vendiske Stæders Landomraader.
S. A. deltog han som Underanfører i det uafgjorte Slag
mellem de danske og lybske Flaader ved Bornholm. Kong Hans
viste sin Paaskønnelse af S. N. for hans glimrende dygtige Tjeneste