Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

616 Paludan-Miiller, Fr.
Værket er paa een Gang en realistisk Roman-Biografi og et
teologisk Læredigt. Det skal skildre en Helt, som »prøver Alt,
men vælger ej det bedste«. Men det skal tillige opfattes som en
Traad i Bryllupsklædningen, hvorpaa der uafbrudt væves fra Paradisets
Tab, til Himmerige stunder til, og hvortil »alle Kunster deres
Bidrag give«. Imellem de Billeder, det opruller af det udvalgte
Offers Liv, er indlagt en Række Refleksioner, i et Antal af 35, der
supplerede med Almas Sonnetter og andre poetiske Efterladenskaber
udgør en hel nordisk-kristelig Tripitaka. Prologen, der egentlig
kun er beregnet paa 1. Del, lover en Hverdagshistorie, men stiller
dog ogsaa i Udsigt, at et Tankebillede overalt vil spejle sig deri.
Den første Sang (oprindelig noget parodierende og plat holdt) skildrer
Præstegaarden, hvori Helten bliver født (efter Digterens Mening
med Dispositioner til et værdifuldt Menneskeliv), hans milde Moder
og plumpe Fader, samt en Række Præstetyper, som næppe kan
have været samtidige før ca. 1840; saaledes er hele Bogens Tidsbillede
koncentreret om de Aar, da den blev skrevet, uagtet Helten
dør som toogtresaarig. Anden Sang skildrer Barndommen og
Drengeaarene, hans første Forundrings Tid, hans Skolegang i Aarhus,
den tiaariges Hjemve, den tolvaariges Indbildskhed, den fjortenaariges
Forelskelse, den attenaariges Flid. I tredie Sang bevæger
vi os i en ganske indskrænket og realistisk Sfære, Heltens to første
Universitetsaar skildres i temmelig Detail; ogsaa Refleksionerne er
ret jævne. I fjerde Sang begynder Plankerne at knage; Adam
drives efter en ulykkelig Forelskelse ned imod Afgrunden, forfører,
besvangrer og forlader en Tjenestepige; Tankepartierne tager til
i Dybde og naar i en stor Ekskurs over Modgangen til det sublime.
Femte Sang skildrer Adam i hans dybeste Fornedrelse. Han har
tabt Forsynstroen og givet sig en hedensk Skæbnetro i Vold. Forladt
af Guder og Mennesker er han for sit kønne Ansigts Skyld
samlet op af to Skøger. Efter et mislykket Selvmordsforsøg falder
han i en dødelig Sygdom. Under Rekonvalescensen faar Livet
paa ny Betydning for ham. Sjette Sang indeholder Adams Kærlighed
til den lille Gartnerpige Alma. Han har nu opgivet alle sine
tidligere Filosofier til Fordel for Læren om Kærligheden som Livets
inderste Mening og højeste Formaal. Hans Lykke har ingen anden
Mislyd, end at han paa Hjemvejen fra sin Dimisprædiken møder
den Pige, han havde forført, forvandlet til et letlevende Fruentimmer.
Bindet slutter med tolv (senere tretten) Sonetter, som tillægges
Alma og skildrer en Sjæl, der er vakt til Rigdom og religiøs
Refleksion ved Kærligheden. — Publikum forstod ikke Digtet.
Man uddrog vel en Slags Moral af det, »Svaghed, dit Navn er