Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

588 Palladius, Peder.
mest fremtrædende Vranglærere »Catalogus aliquot haeresium«
(1557), den dogmatiske Redegørelse »De poenitentia et de justificatione«
(1558) samt en forkortet, stærkt systematiseret Gengivelse
af en Del Prædikener af Luther »Enarrationes lectionum evangelicarum«
(1560). Størst Udbredelse vandt dog P. P.s »Isagoge ad
Ubros propheticos et apostolicos« (1557), der kom i en Række Oplag
(sidste Gang 1630) og blev oversat til Tysk, Engelsk og Polsk.
Bogen fortjente denne Fremgang, thi i al Kortfattethed giver den
et klart og fortrinligt Overblik over Indholdet og Karakteren af de
enkelte bibelske Bøger. Gennem sine latinske Skrifter viser P. P.
sig som en typisk Discipel af Melanchton, der ogsaa ofte har forsynet
hans Arbejder med anbefalende Fortaler. P. P. fulgte vel
ikke sin Lærer i hans kalviniserende Tilbøjeligheder, men det almindelige
Lærepræg, Enkeltheders dogmatiske Formulering, Metoden,
hele Tilsnittet, ja Latiniteten selv taler deres tydelige Sprog om
en Mand, der ikke forgæves havde siddet ved Melanchtons Fødder.
Det uhyre Arbejdspres, P. P. gennem mange Aar var udsat for,
sled ham op før Tiden. Da han paa Bispemødet 1555 stod paa
Prædikestolen, blev han ramt af et Slagtilfælde, og fra da af var
hans legemlige Kraft brudt. Han kunde vel fortsætte sin flittige
Forfattervirksomhed, men det gik stadig ned ad Bakke, og 1558
fik han Hans Albertsen (s. d.) til Medhjælper først i Professorgerningen,
siden i Bispeembedet. Kort efter Aarsskiftet 1560 gik
han bort. — Trods al Modgang og alle Skuffelser hørte P. P. til
en lykkelig Slægt af Mænd. Med klar Bevidsthed om, at de havde
oplevet en af Historiens store Nybrudstider, forenede de en fast
Tro paa, at deres Forstaaelse af Lære og Liv vilde fange Sejr »udi
denne klare Evangelii lyse Dag«. Derfor kunde ogsaa P. P. med
Tillid se hen til Fremtiden, og netop denne Sjælens ukuelige Frimodighed
betinger mere end noget andet hans store Indsats for
den danske Kirkes Nyordning, ligesom den ogsaa præger hans
Træk som en af de lysende Skikkelser i vor Kulturs Historie. —
Malerier paa Fr.borg og i Roskilde Domkirke. Stik af J. Haas
1761. Stik af P. P.s Gravsten i Frue K. 1677. Mindetavle paa
Latinskolen i Ribe 1903. Mindesmærke ved Jægerspris af Joh.
Wiedewelt 1780; Stik derefter af J. F. Clemens. Statue ved
Marmorkirken 1929 af V. Jarl.
Peder Palladius' Danske Skrifter, udg. af Lis Jacobsen, I—V, 1911—26. —
A. C. L. Heiberg: Peder Palladius, 1840. Theol. Tidsskr., VI, 1842, S. 180—92.
H. F. Rordam: Kbh.s Universitets Hist. 1537—1621, især I, 1868—69, S.
510—32. G. Jørgensen: Peder Palladius, 1922. Hans Brix: Indledning og
Bemærkninger til Peder Palladius' Visitatsbog, 1927. Saml. til jydsk Hist. og