Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Kai. 115
(sammen med Albert Naur) og Maj 1919, i Den frie Udstilling
1920 (sammen med Naur) og det gamle Glyptotek paa Carlsberg
i Valby Nov.—Dec. 1923. For et Stipendium fra Akademiet rejste
N. først paa Høsten 1913 til Paris, hvor han blev til Foraaret 1914.
Fra Paris foretog han en Udflugt til Firenze og Rom for at studere
Michelangelo. Sommeren 1924 var han paa en Rejse til Paris
og London.
N.s tidligste Skulptur-Arbejder viser den gængse akademiske
Naturalisme og siger ikke meget om de Muligheder, der laa bag
dem. Foraaret 1906 lærte han imidlertid Utzon Frank at kende
paa Akademiets Skole. De sluttede Venskab, delte privat Atelier
et halvt Aars Tid s. A. og studerede i Fællesskab Rodin og Meunier
paa Glyptoteket i Kbh. Fra denne Venskabs-Periode, der kun
varede et Par Aar, stammer N.s første betydelige Arbejder —
Bronzestatuen »Gammel Mand« (1906, Faaborg Museum) og
Bronze-Statuetten »En blind Almuepige« (1906—07, Glyptoteket),
som begge er tydeligt paavirkede af Rodin, Bronze-Statuetten
»Gammel Kone« (ogsaa kaldet »Svigermoder«, 1907, Kunstmuseet).
I dem bryder hans Evner igennem. Det er sandsynligt, at det var
Utzon Frank, der vakte det plastiske Instinkt hos ham og bibragte
ham den Indstilling til Plastikkens Problemer, som han snart efter
udviklede paa sin egen Maade.
Det personlige Gennembrud indtræder hos N. med Statuerne
»Nøgen« (Kalksten, 1908, Kunstmuseet) og »Marmorpigen« (1909,
Faaborg Museum). Begge huggede han efter Rodins Eksempel
frit i Stenen blot paa Grundlag af et lille Udkast. Her klarer N.
sig Plastikkens hele Væsen og Virkemaade, til Dels vejledet ved
Samtaler med Vilh. Wanscher og ved dennes teoretiske Udredninger.
Tillige kommer hans sensuelle Opfattelse til Udtryk i al
sin Oprindelighed. Den præger hans Iagttagelse af Formen, som
aldrig fik finere Nænsomhed, end den har i »Nøgen«, og den bliver
i »Marmorpigen« til fri Digtning, hvor Motivet hæves op over
Modelstudiet og fremtræder som Symbol paa slumrende erotisk
Drift. »Marmorpigen« betegner den fuldstændige Frigørelse i hans
Udvikling. Ind imellem udførte N. mindre Ting, der endnu er
naturalistiske Karakterstudier over Virkeligheden •— Statuetterne
»Paa Markprøve« (1908), »Fornem Dame, der gnider sin Hofte
med Kamferspiritus« (1909), som væsentligt blev til for den sensationelle
Titels Skyld, »2 % Tomme X 2 % Tomme X 2 % Tomme;
Billedhuggerlyrik« (1910), hvor lignende didaktiske Hensyn gjorde
sig gældende, og Marmorfiguren »Liggende Barn« (1910, Kunstmuseet)
.
8*