Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

28 Nielsen, Carl.
da sikkert fra ham, at N. arvede disse sidste Egenskaber, som i saa
høj Grad prægede ham i Omgang med Mennesker, og som i hans
Kunst især kommer til deres Ret i »Maskarade«. Moderen var
ligesom Faderen af ganske jævn Oprindelse; men noget almindeligt
Menneske var hun ikke. Under de tit yderst vanskelige Kaar holdt
hun tappert sammen paa Hjemmet og havde trods haardt Slid
altid Stunder til at tage sig af hver enkelt af den store Børneflok.
N. sagde om hende, at hun egentlig, trods det hun ikke gav sig
af med Musik, var mere musikalsk end Faderen. Hun havde i
sjælden Grad Sindet aabent for Tilværelsen i hele dens Bredde og
Dybde. Saakaldt højere Dannelse besad hun ikke, men hun var
fuld af lønlig Visdom om Livet.
Hjemmet var, som sagt, fattigt, Børnene mange. N. var den
syvende af en Flok paa tolv, og de maatte derfor alle fra deres
tidlige Alder hjælpe med til at tjene til det daglige Brød. N. kom
ud som Hyrdedreng allerede fra Otte—Niaarsalderen, og Skolegangen
var den nødtørftigste. Læreren i Nørre Lyndelse Emil
Petersen kom dog til at betyde meget for ham, idet han opdagede
Drengens musikalske Evner. Han fortæller selv herom, at han en
Dag, da han gik forbi Niels Malers Hus, hørte en mærkelig Musik,
og da han kom nærmere, saa den da syv—otteaarige Carl springe
omkring og slaa paa nogle store Træstykker, hvoraf han havde
dannet sig en Art Klaviatur og med en Hammer frembragte
Melodien til »Dengang jeg drog af Sted«. Petersen undrede sig
herover og talte med Forældrene: »Jo, Drengen kunde da spille
alt hvad han hørte efter Øre, men vilde blot ikke lære at spille
efter Noder«. Det blev saa til, at Petersen begyndte at undervise
Carl i Violinspil efter Toftes Skole. Senere overtog Lærer Hansen
i Stenløse Undervisningen. Hansen var i Spidsen for Egnens Musikdyrkere
og havde dannet en Musikforening »Brage«, i hvis Orkester
baade Gaardmænd, Lærere og Musikanter deltog (dog ikke Præster,
som man undertiden kan læse det, da Foreningen ogsaa spillede
til Dans paa Kroerne). Foruden lettere Danse- og Underholdningsmusik
bestod Repertoiret ogsaa af Værker af klassiske Komponister,
bl. a. af Symfonisatser og Ouverturer af Haydn og Mozart, og en
helt ny og betagende Verden dukkede her op for Drengen, og de
Indtryk, han derigennem modtog, blev bestemmende for Livet.
Det var imidlertid af økonomiske Grunde haabløst at tænke paa
en videre Uddannelse i Musikken, og da N. blev fjorten Aar gammel
og konfirmeret, maatte han, hvor haardt det end faldt, i Lære
hos en Landkøbmand paa Nyborg-Kanten. Han skriver selv om
denne Tid i en autobiografisk Skizze: »Jeg var aldeles ulykkelig,