Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, J. P. 9 1
af Socialdemokratiet, var Vaabendragere for »den rene Lære«.
N. lærte her hele Katekismen, om den »sociale Tilværen«, der
bestemmer Menneskenes Bevidsthed og ikke omvendt, at »Arbejderne
har intet Fædreland«, at Kompromisser og Alliancer kun er
til Fordærv for Arbejderklassen, ligesom ethvert Maskepi med
Borgerskabets reaktionære Masse. Saadan indstillet marcherede
han i Foraaret 1894 sydpaa ud ad Europas Landeveje, arbejdende
sig frem efter Tidens Haandværksskik. I Flensborg modtog han
sine første Indtryk af Forholdet mellem Dansk og Tysk. I Hamburg
og Amsterdam indbragte hans Ilterhed ham Arrest og Bøde
efter Sammenstød med Politiet. I øvrigt førte Turen ham helt til
Schweiz og til Wien. Længst Ophold gjorde han i Berlin, hvor
han hørte Bebel, Bernstein og Kautsky tale, og hvor han sluttede
Venskab for Livet med mange Kolleger og Partifæller. Sidst i
1895 var han tilbage i Kbh. og arbejdede nu en Aarrække ved
Faget, deltog i Organisationsarbejdet og skabte sig efterhaanden
en betydelig Position. 1913—26 var han Hovedkasserer i Bagerforbundet,
1910—23 Medlem af De samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg,
1910—19 og 1920—26 af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse.
I Karl Marx-Klubben hørte han til den faste Stok,
var 1903 Medstifter af dens Maanedsskrift »Socialisten«, 1905—18
en af Redaktørerne og skrev selv flittigt deri. Hans Interesse
for Skole og Oplysning førte ham en Overgang ind i Bestyrelsen
for Kbh.s Folkeuniversitetsforening og i Frbg. Skolekommission
og Værgeraad.
Kort efter Verdenskrigens Udbrud deltog N. i et internationalt
Bagermøde i Hamburg, og flere Besøg i Tyskland fulgte efter.
Hvad han saa her af Nød og Underernæring — navnlig i »Kaalrabivinteren«
1916—17 — gjorde ham harm og varm, og paa
hans Initiativ kom 1917 flere Hundrede tyske Børn op paa Ferie
i danske Arbejderhjem. Heraf udviklede sig en storstilet Hjælpeaktion,
fra 1919 ledet af Komiteen til Hjælp for tyske Børn, som
1921 gik op i den 1920 dannede Fælleskomité for Hjælp til de krigshærgede
Lande. N. stod beskedent opført som »Sekretær« i disse
Komiteer, men ved sit utrættelige Arbejde for at mildne Krigens
Følger for de uskyldige Børn erhvervede han sig i disse Aar
Hædersnavnet »Der Kindervater«. I alt kom over 34 000 tyske
og østrigske Børn herop paa Rekreation, indtil Aktionen afvikledes
1924. N. deltog Febr. 1919 i den socialistiske Konference i Bern,
hvor et Program for en Folkefred uden Anneksioner blev formuleret;
da Versaillesfredens Vilkaar kort efter blev kendt, kaldte
han i et aabent Brev Arbejdernes Internationale til Handling,