Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Norslrand, Carl. 263
forhold — opfordret til at overtage Posten som norsk Generalkonsul
i Kbh., hvilken Opfordring han gerne imødekom, og han
beklædte denne Post lige til sin Død. N.s Firma, Carl N., hvori
Sønnen Franz N. 1898 var blevet optaget, fortsattes fra 1912 med
sidstnævnte som Eneindehaver, indtil det 1930 omdannedes til et
Aktieselskab af samme Navn med Franz N. som Formand i Bestyrelsen.
— Etatsraad 1903. — R. 1899. K. 2 1910. — Maleri af
Bertha Wegmann 1891.
Politiken og Børsen 24. Okt. 1912. Jens Vestberg.
Norvin, Karl Peter William Johannes, f. 1878, Filolog og Historiker.
F. 7. Juni 1878 i Kbh. (Johs.). Forældre: Snedkermester Peter
Georg Nielsen (1843—1916, gift 2 0 1894 med Vilhelmine Charlotte
Ingemann, 1850—1926) og Anne Marie Knudsen (1843—93).
Navneforandring 5. April 1905. Gift 22. April 1915 med Wilhelmine
Dorothea Schwartz Brun, f. 13. Maj 1888 i Frederiksstad,
Norge, D. af Grosserer Sven Busch B. (1861—1916) og Signe
Marie Friis Giebelhausen (f. 1867).
Efter at være blevet Student 1897 fra Sorø studerede N. klassiske
Sprog ved Kbh.s Universitet. 1904 blev han cand. mag. med
Græsk som Hovedfag, og s. A. ansattes han som Assistent ved Landsarkivet
i Odense, fra 1912 ved Rigsarkivet, 1914 Underarkivar.
1915 blev han Dr. phil. paa en Afhandling om Olympiodor. 1924
udnævntes han til Professor i klassisk Filologi ved Kbh.s Universitet
som J. L. Heibergs Efterfølger. 1934 optoges han i Videnskabernes
Selskab. 1934—37 var han Formand for Dansk Selskab for
Oldtids- og Middelalderforskning, er fra 1937 Formand for Bestyrelsen
for Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse.
Som Videnskabsmand er N. mangesidig; han er Humanist i
gammel Forstand, og hans Forskning beskæftiger sig hellere med
ledende Tanker end med Petitesser. Hans Studier har ført ham
vidt omkring, men som Kærne i hans Forskning staar Arbejderne
over den græske Filosofi. Straks efter at have forladt Universitetet
koncentrerede han sig om Studiet af den nyplatoniske Tænker
Olympiodor fra Alexandria. Paa flere Udenlandsrejser undersøgte
han Haandskrifterne til dennes Værker, og som første Frugt af disse
Studier kom 1913 Udgaven af Olympiodors Kommentar til Platons
Phaidon (»Olympiodori philosophi in Platonis Phaedonem commentaria«,
1913). 1915 fulgte Disputatsen »Olympiodoros fra
Alexandria og hans Commentar til Platons Phaidon«, hvori N.
analyserer Olympiodors Kommentar og påaviser, at den bestaar
af fire Dele: et Elevreferat (»Kollegiehæfte«) af Olympiodors Fore-