Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

IQ.6 Nielsen, Ville Jais-.
Idealer, som Harald Giersing foreholdt sin Samtid. — Tegninger
af Ludv. Find (1907), Harald Giersing (1909) og Jais-Nielsen
(1921). Maleri af Giersing (1909), Selvportrætter 1918 og 1937.
Sigurd Schultz.
Nielsen, Jens Peter Zakarias (ved Daaben Zacarias), 1844—1922,
Forfatter. F. 5. Juni 1844 i Øster Stillinge ved Slagelse, d. 11. Nov.
1922 i Charlottenlund, begr. i Søllerød. Forældre: Smed Niels
Henrik Rasmussen (1806—81) og Olavia Mathea Storm (1817—
1903). Gift i° 18. Aug. 1865 i Stillinge med Egerta Johanne Hoffmann,
f. 5. Okt. 1841 i Vindinge ved Roskilde, d. 31. Marts 1887
paa Frbg., D. af Lærer Philip Vilhelm H. (1803—62) og Mette
Pouline Smith (1803—80). 2° 27. Dec. 1888 i Kbh. (Matth.) med
Henrikke Nielsigne Christensen, f. 10. Jan. 1848 i Hulby, d. 27.
Febr. 1928 i Charlottenlund (gift i° 1878 med Lærer i Viby Sj.
Vilhelm Hoffmann, 1833—79), D. af Lærer Jens Christensen
(1813—90) og Susanne Marie Brammer (1826—92).
Som Dreng tumlede N. sig frit i Faderens Smedie og paa Landsbygaden
og bekymrede sig kun lidt om Lektierne; alligevel klarede
han sig godt i Skolen, og til sin Konfirmation stod han øverst paa
Kirkegulvet. 1860 kom han paa Jonstrup Seminarium, hvorfra
han dimitteredes 1863; det følgende Aar, som han selv har kaldt
sit Storm- og Trængselsaar, var han Huslærer paa Charlottendal
ved Slagelse; 1864 fik han Embede i Nejlinge i Fr.borg Amt, og
samtidig med at han gennemgik en alvorlig religiøs Krise, der
bragtes til en lykkelig Afslutning ved Mødet med Digterpræsten
C. Hostrup, tilegnede han sig stærke Indtryk af Natur og Folkeliv
i dette karakteristiske Stykke Nordsjælland, den egentlige Kulsvieregn;
1868 forflyttedes han til Herstedvester, hvor han virkede, til
han 1884 blev nødt til at tage sin Afsked paa Grund af Tunghørighed;
derefter tog han Ophold i Kbh., først paa Frbg., senere i
Charlottenlund. N. var en dygtig Lærer, der tog ivrigt Del i det
folkelige Oplysningsarbejde — han fik bl. a. oprettet en Sang-,
Læse- og Foredragsforening og arbejdede ihærdigt for Skyttesagen.
Men han havde stadig drømt om at blive Digter, og da han saa,
hvilken Lykke Mads Hansen gjorde med sine Sange, fik han Mod
til at betræde Forfatterbanen. Han viste H. V. Kaalund og Chr.
Richardt sine første Forsøg, og med Bistand af denne sidste lykkedes
det ham 1871 at finde en Forlægger til sine »Sange og Smaadigte«;
1882 kom det fortællende Digt »Et Møde«, der har vundet stor
Folkeyndest, og derefter fulgte »Lyse Dage« (1890) og »Klokkespil«
(1902). Alligevel er det ikke som Lyriker, men som Fortæller N.