Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Oxe, Peder. 555
som Griffenfelds — for blot at nævne et dansk Eksempel paa politisk
Forfølgelse. Hadet mod ham ogsaa inden for Kongefamilien synes
at have taget Overhaand. Et Skandskrift, udsendt i P. O.s Navn,
ifølge hvilket han paa det højeste skulde have beløjet Dronning
Dorothea over for Christian III., kan have medvirket hertil. Dette
Skandskrift, som ikke kendes, har sikkert yderligere bidraget til
P. O.s Nervøsitet. Der foreligger jo ogsaa den Mulighed, at de,
som lod Skandskriftet udsende, har haft Kendskab til ubesindige
Ytringer om Dronning Dorothea af P. O.
Christian III. overdrog Herluf Trolle, P. O.s mest forbitrede
Modstander, at føre Sagen mod ham videre, og alle Forsøg fra
hans Slægtninges Side paa at naa frem til en virkelig Sagsforhandling
strandede. Sagen sluttedes paa rent formelt Grundlag
med, at der 1559 blev gjort Indførsel i alt P. O.s Gods til et Beløb
af 60000 Dl. Astrid Friis.
Efter Nyborgdommen flygtede P. O. til Tyskland. I Juli var
han i Liineburg, men rejste allerede derfra omkring Maanedens
Udgang, vi ved ikke med Sikkerhed hvorhen. Et Spor peger dog
mod den nederlandske By Deventer, som han ogsaa siden havde
nær Tilknytning til. Da vi desuden ved, at han allerede før sin
Ankomst til Lothringen har gjort Fyrstehuset der store Tjenester,
ligger det nær at tro, at han i Okt. 1559 er fulgt med den landflygtige
Enkehertuginde Christine — Christian II.s Datter — fra
Bruxelles hjem til Lothringen; i Nov. 1559 er han der i hvert Fald.
Straks efter sin Tronbestigelse blev den unge Frederik II. overdænget
med en Regn af Bønskrifter, først fra P. O. selv og, da det
ikke frugtede, umiddelbart efter P. O.s Ankomst til Lothringen
fra Hertugfamiliens mægtige Slægtninge, Kejser Ferdinand I. og
Frants II. af Frankrig, og samtidig maatte Kong Frederik høre
paa mundtlige Forestillinger af Henrik Rantzau, som P. O. havde
været saa heldig at træffe i Antwerpen i Dec. 1559. Alle Henvendelserne
mødte forbitret Afvisning, hvad der ikke kan undre, naar
man hører, at P. O. overalt — ogsaa i sit eget Brev — havde fremstillet
sig som Offer for en ulovlig Rettergang. P. O. kendte imidlertid
ogsaa andre Metoder. Ifølge en udateret fransk Memorial, som
det lothringske Kancelli har tilstillet Hertuginden, og som synes at
stamme fra Slutningen af 1559, tilraader han at benytte det følgende
Aar, hvis man havde til Hensigt at angribe Danmark. Ellers er det ikke
meget, man ved om hans Deltagelse i Hertugindens Machinationer
mod Danmark i Aarene før Syvaarskrigen. Sikkert er det dog, at
han var hendes betroede og paaskønnede Raadgiver. Ved et Brev