Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

44
Nielsen, Chr.
Nielsen, Morten Christian, 1835—gi, Højskoleforstander. F. 24.
Juli 1835 i Skibsted ved Hadsund, d. 15. Dec. 1891 paa Hindholm
Højskole, begr. i Førslev. Forældre: Snedker Niels Knudsen (1803
—85) og Johanne Mortensdatter (1806—85). Gift 6. Okt 1863
paa Holsteinsminde med Laura Vilhelmine Marie Stallknecht,
f. 28. April 1840 i Kbh. (Frue), d. 24. April 1906 sst., D.
af Mægler Niels Heinrich Gotfried S. (1805—61) og Johanne
Marie Haagen (1800—58) og Plejedatter af Anders Stephansen
(s. d.) og Hustru.
N. tog Lærereksamen 1856 fra Jonstrup, var 1856—58 Lærer ved
Garnisonsskolen i Altona og knyttedes 1858 til Hindholm Folkehøjskole
og Naboskolen Holsteinsminde Opdragelsesanstalt, der
ligesom Højskolen lededes af A. Stephansen. N. deltog i Krigen
1864 som Løjtnant, var med ved Mysunde og blev 18. April taget
til Fange under Stormen paa Dybbøl. Efter nogle Maaneders
Ophold som Krigsfange i Torgau vendte N. tilbage til Hindholm
og Holsteinsminde. Han købte Højskolen 1867 og var dens Forstander
til sin Død, 1870—79 tillige Leder af Arbejdet paa Holsteinsminde.
Hindholm Højskole blev en af Landets største, 1867
—91 havde den 3481 Elever. Gennem sin Højskolegerning og sin
Foredragsvirksomhed uden for Skolen fik N. stor Betydning navnlig
for den sjællandske Bondestand, hvorfra han havde sine fleste Elever.
Mange fremtrædende Mænd i Rigsdag, Kommune og Foreninger
havde faaet deres Uddannelse paa Hindholm. — N. lagde mere
Vægt paa Højskolens Kundskabsside end Kold, men dennes kendte
Betegnelse af Hindholm som en Skole for »Uddannelse af de sjællandske
Bondesønner til Kampen mod Herremændene« er ingenlunde
udtømmende. N. var et levende bevæget Menneske af gammeldags
Kristentro, hvilket bl. a. hans Breve fra Krigsaaret
giver stærke Vidnesbyrd om. »Først Guds Villie«, skrev han til
sin Hustru, »og sidst Guds Villie og altid Guds Villie«. Dette
prægede hans Gerning. N. var ikke Grundtvigianer, men han optraadte
aldrig som Lars Bjørnbak angribende over for den grundtvigske
Retning. Hans Fædrelandskærlighed var ægte og stærk, og
hans Medfølelse med Mennesker gav sig smukke Udtryk. Som
Taler og Lærer var han betydelig. Gennem sine Foredrag om
kristelige, historiske og sociale Emner talte han mere til Villien end
til Følelsen, og hans Energi og Kækhed virkede smittende. Politisk
stod han navnlig i Forsvarssagen paa Højres Side og stillede sig
ved Folketingsvalget 1887 i Fuglebjergkredsen, men blev ikke valgt.
Nogle Maaneder før sin Død solgte han Højskolen til en Kreds af
Godsejere. — 1863—80 udgav N. Maanedsskriftet »Hindholm«,