Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

460 Olufsen, Christian.
han 1784 tog Landmaalereksamen. Han var derefter i nogle Aar
beskæftiget med Opmaalinger i Jylland; under Krigen 1788 udførte
han en kort Tid Regimentskvartermester- og Auditørforretningerne
ved en Grenaderbataillon. Saaledes var hos O. fra Ungdommen
af praktisk Virksomhed og Studium gaaet Haand i Haand.
Han havde tilegnet sig Latin foruden flere moderne Sprog, var vel
belæst i den europæiske Skønlitteratur og havde levende Sans for
Poesi. Han var blevet nøje knyttet til Christen Pram, med hvem
han havde baade økonomiske og digteriske Interesser fælles; ogsaa
dennes fængslende Hustru, Baggesens »Seline«, drog ham til Huset.
O. skrev lyriske Digte i forskellige Nytaarsgaver og Tidsskrifter og
oversatte Sangene til Syngestykket »Renaud d'Ast«; hans velklingende
Digte vidner om en levende Naturglæde. Et i »Minerva«
(1791) trykt længere Digt, »Rosen«, kan især fremhæves; man vil
ikke i den samtidige Litteratur finde en saa yndefuld, med frisk
Humor iblandet Idyl. Men var O. her fin og følsom, saa var han
i Parodien paa P. A. Heibergs Syngestykke »Selim og Mirza«,
»Jochum og Maren« (1790) vel ikke uvittig, men haardhændet og
grovkornet.
2. Maj 1793 gik Komedien »Gulddaasen« over Det kgl. Teaters
Scene og gjorde stormende Lykke. Den var strengt anonym, og
der blev gættet paa mange, men O. udpegedes hurtigt som Forfatteren.
Stykket syntes da ogsaa at indeholde klare Afspejlinger
af, hvad O. havde set paa Amtets Skriverstue eller som Landmaaler.
Det var Skildringer fra de samme midtsjællandske Egne
som i »Rosen«, men det fredelige Billede fra Præstegaarden var
afløst af lystige Herregaards- og Værtshusscener, hvor et stærkt
blandet Selskab af til Dels forvorpne Personer tumlede sig. Imellem
de skarptskaarne Figurer fængsledes især Opmærksomheden af den
begavede, ved egen Skyld og Skæbnens Ugunst deklasserede Prokurator
Faldsmaal, hos hvem ondt og godt førte en stadig Kamp
om Overtaget. Komedien havde en interessant og vekslende Handling,
Dialogen lyste af vittige Indfald og Sidehug til samtidige
Forhold. Den Friskhed, der gennemstrømmede Stykket, har gjort
det muligt at opføre det lige til Nutiden. O.s Forfatterskab til
»Gulddaasen« kan dog ikke siges at være fastslaaet; mange antager
Chr. Hertz (s. d.) for Stykkets Forfatter. Fire Uger efter »Gulddaasen«s
første Opførelse tildelte Landhusholdningsselskabet O.
Stillingen som Lærer paa et nyoprettet Agerdyrkningsinstitut; dog
skulde han forinden rejse i nogle Aar paa Det Classenske Fideikommis'
Bekostning. Han begav sig paa Vej i Efteraaret 1793 og