Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

5i4
Ottesen, Johannes.
Zahrtmanns Skole til 1900. Han begyndte at udstille paa Charlottenborg
1900, gik n. A. over til Den frie Udstilling som Parthaver
1901 og 1902, men tilhørte siden 1904 atter Charlottenborg
og udstillede her jævnligt, Efteraaret 1932 med en samlet Repræsentation.
Til Kunstnernes Efteraarsudstilling sendte han Arbejder
1904—05, 1909 og 1911—15. — O.s Kunst er et Produkt af kunstnerisk
Kultur og kendetegnes mere ved et Valg af æstetiske Muligheder
end ved iboende personlig Udtrykskraft, og de vekslende
Perioder i hans Kunst viser hans stadige Søgen. Han havde et
religiøst Sind, vel en Arv fra Farfaderen Rasmus O., som i Forbindelse
med et noget svageligt Helbred gav ham mange Vanskeligheder
og Spekulationer. Han gik over til Katolicismen i sin
Ungdom, men faldt senere atter fra. Paa Zahrtmanns Skole sluttede
han sig til Wandel og Svend Hammershøi, sammen med hvem
han rejste til Dresden og studerede paa Galleriet. Deres Stilling
paa Skolen var nærmest en Art Opposition mod Zahrtmann, som
til Gengæld fandt dem alt for dannede. Sammen med Sadolin
startede O. Kunstnergruppen »Hellenerne«, som fik Tilholdssted
paa Refsnæs, og hvor Studiet af det nøgne Legeme i fri Luft
dyrkedes. O. arbejdede i disse Aar væsentlig med Figurbilleder
og naaede en vis Udtryksfuldhed, noget bunden i det fine Portræt
af Moderen (1904, i Familieeje), der med sin strenge Komposition
og mørke Farveholdning nærmede sig Symbolismen, friere og mere
personlig i Portrættet af Hustruen, der sidder i en Stol, lidt fremoverlænet
med en Bog støttet paa Knæet i en morsom levende
plastisk Stilling (udstillet Charlottenborg 1908, Malmø 1914, senere
indkøbt af Ny Carlsbergfondet). 1909 fik han den Hertzog'ske
Præmie for »Orestes og Elektra«, en stor Figurkomposition, og rejste
hermed til Paris. Under Indtryk af fransk Kunst indtraf der nu
et Omslag i hans Malemaade, han rensede sin Palet fuldstændig
og malede under Indtryk af Impressionisterne, som han i de følgende
Aar ogsaa kunde følge her hjemme gennem Kleis' Udstillinger
(Vuillard), meget lyse Billeder, mest Landskaber og Børn i fri
Luft, med en udpræget dekorativ Helhedsvirkning, samt fine Blomsterstudier.
1916 fik han Serdin Hansens Præmie for Børnebilledet
»Ved Frokostbordet«. Et nyt Omslag, eller snarere en Reaktion,
indtraf imidlertid efter en retrospektiv Udstilling, Kunstforeningen
afholdt 1918, hvor han fik Lejlighed til at gense sine ældre, mørkere
Figurbilleder. Han var Aaret i Forvejen flyttet til Hillerød, hvor
Bekendtskabet med Karl Jensen fik stor Betydning for ham, og han
malede nu i mere nedstemte Farver foruden Interiører med Figurer
nogle smukke Billeder fra det Indre af Fr.borg Slotskirke. Meget