Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Paludan-Muller, Caspar. 6ll
storie. Heraf fremgik »Bidrag til Kritik af Saxo's Historieværk« (Hist.
Tidsskr., 4. Rk., V, 1875—77), mens hans Analyse af Huitfeldts Krønike,
der indvarsler Erslevs Huitfeldt-Kritik, forblev utrykt. Forelæsningsformen
tilfredsstillede i Grunden ikke den gamle Skolemand,
men han magtede ikke at tage fat paa en Omdannelse af Undervisningen.
Han var kommet for sent til denne Gerning.
P.-M. hørte til den lærde danske Historikerskole, Grams og
Langebeks Skole. Han har dog ogsaa Sammenhæng med den
tyske Historieforsknings ypperste Folk. Fra tidlig Tid var han en
Beundrer af Niebuhrs overlegne Aand, og han fulgte i Rankes
Fodspor i sin Stræben efter at forstaa Fortiden og give en Fremstilling,
ublandet med egne Meninger. Han fejdede paa nærsynet
Pragmatisme og selvsikre Domme og betonede atter og atter, at
de enkelte Menneskers bevidste Virken kun er svage Kræfter i
Udviklingen, Forholdenes Magt er til alle Tider større end Personernes
— for øvrigt ogsaa ledende Ideer hos Hegel, som P.-M.
flittigt dyrkede i 30'erne. Ligesom Ranke gjorde han stærkt gældende,
at et universalhistorisk Syn er Betingelse for en virkelig
Forstaaelse af en Nations Historie. Ogsaa i det kritiske Arbejde
har P.-M. faaet Tilskyndelse og forskellig Lære af Niebuhr og
Ranke. Men Forskerdriften havde han i sig selv. Lige fra Begyndelsen
af sin Bane har han kendt »den Undersøgelsens Braad, der
ikke tillader den sande Forsker at hvile, førend han med Tankens
Magt har overvældet Stoffet og set dets indre Bygning«. Han
brydes med de sværeste Problemer — den korrumperede Tekst hos
Adam af Bremen, II, 28, Magnus Erlingsøns Privilegiebrev, Saxo-
Problemerne, Brevet af Margrethedag 1397, det stockholmske Blodbad,
Skibykrøniken, Karl XII.s Død. Undersøgelsen af Kong Valdemars
Jordebog blev vel hans betydeligste kritiske Indhug. Han
var den første danske Forsker, der underkastede det hele Haandskrift
Cod. Holm. A 41 en Analyse, den første, der søgte at tolke
Jordebogsbladene Stykke for Stykke. Hans udæskende Karakteristik
»en Skriverbog, en Bog til Øvelse i en Kloster- eller Domskole«
kaldte Johannes Steenstrup og Oluf Nielsen frem, og den myndige
Forsker svarede med »Kong Valdemars Jordbog. Et Stridsskrift«
(1874). Overalt, hvor P.-M. har kastet sit Spyd, staar Kampen
den Dag i Dag. Han har med sit geniale Skarpsyn været en
Optugter til Kritik, »en Brems paa Staten«, selv om hans Metodik
er skrøbelig, hans Manuskriptstudier for hastige, og selv om Spekulationen
kunde føre ham over alle Bjerge. — Ofte er det selve
det historiske Materiale, der direkte ægger P.-M. til Prøvelse, men
lige saa ofte er det hans selvstændige Syn paa Forhold og Personer,
39*