Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

8o Nielsen, Harald.
ham selv som Redaktør (fra 1916 sammen med Ingemann Ottosen)
holdtes gaaende gennem ti Aar (Okt. 1910—Marts 1920). Til den
nogenlunde faste Stab af Medarbejdere og Bidragydere hørte bl. a.
L. V. Birck, Vilh. la Cour, Carl Roos, Paul Læssøe Muller, Arthur
Christensen, J. Østrup, Erik Møller, Alexander Foss og fra Sverige
Fredrik Book. Uden at være knyttet sammen af Partibaand giver de
dog sammen med N. selv Bladet dets Karakter af Organ for en
borgerlig, nykonservativ Front. Fra N.s omfattende og intensive
Journalistik gaar en stadig Strøm af Artikler og Essays over i den
lange Række Bøger, der staar efter ham som hans Gernings haandgribelige
Resultat, hans Forfatterskab i snævrere Betydning af
Ordet. Stikprøver af N.s Virksomhed som aktuel Kritiker og
politisk Debattør af Dagens Problemer giver Artikelsamlinger som
»Af Tidens Træk« (1909), »En moderne Reaktionær« (1911) og
»Typiske Tilfælde« (1917), der er tilegnet Alexander Foss, »en jeg
er stolt af at kalde Landsmand«. Hans Polemik i dens skarpeste
Form møder vi i »Systemet »Politiken«« (1907), og paa Linie hermed
ligger Angrebene paa Georg Brandes, især »Jøden, Filisteren og
Holsteneren« (1917), hvor ogsaa Kristoffer Nyrop og Karl Larsen
maa staa for Skud, og »Usurpatoren« (1922), det mest karakteristiske
Udtryk for N.s specifikke Georg Brandes-Kompleks. Det positive
i hans nationale og social-moralske Forkyndelse kommer især frem
i hans mange Indlæg i Forsvarssagen, bl. a. »Forsvar og Demokrati«
(1908) og i hans Deltagelse i Debatten om Ægteskabet og
Kvindens Stilling i Samfundet med »Moderne Ægteskab« (1919)
og »I Lys af Ægteskabsloven« (1920). Hvor dybt det nationale
laa ham paa Sinde, viser hans lille Bog »Svensk og Dansk« (1912).
Afhandlingen, der oprindelig fremkom i »Ugens Tilskuer«, er blevet
til som en Imødegaaelse af et Angreb fra svensk Side paa dansk
Folkekarakter og den nationale Ære. Baaret af et stort Helhedssyn
paa Danmarks Historie blev N.s Svar en mandig og stolt
national Bekræftelse: »Vi maa paany tage os Lov til at erindre,
at vi har en stor Fortid, og vi maa ved at yde Retfærdighed til de
henfarne Slægter, der kæmpede for at bevare den, naa frem til
en frejdigere og roligere Selvfølelse. Der er Malm i vor Historie,
og vi maa hente den frem«. Et Hjørne uden for Dagens Strid har N. afgrænset
sig med et Bind æstetiske Afhandlinger »Vej og Sti« (1916), indeholdende
sympatisk-forstaaende Karakteristikker af Nexø, Sophus
Claussen, Valdemar Rørdam og Niels Møller, og med hans æstetiske
Trosbekendelse i det skønne Prosastykke »Ravkuglen«. — Efter
denne store Opmarch i io'erne kulminerer hans Forfatterskab i
20'erne. Ved Indgangen staar »Holberg i Nutidsbelysning« (1923),