Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

560 Oxe, Peder.
Hævnlyst, naar Mogens Gyldenstierne efter sin Afgang som Statholder
mistede sine Len. Med Herluf Trolles Enke Birgitte Gjøe
gik han paa Forlig 1567; hun fik Lov til at beholde de omstridte
Gaarde til sin Død; men Kronen maatte rigtignok indtil da give
P. O. Erstatning gennem en Forlening. Ved Forliget med Kongen
fik han sine to Hovedgaarde Gisselfeld og Tølløse samt sit øvrige
spredte Gods tilbage. Efter sine Brødre Johan (d. 1559) og Eskil
(s. d.) havde han arvet Tordsø i Skaane og Løgismose paa Fyn,
og ved Køb eller Mageskifte erhvervede han yderligere Hjelmsøgaard
og Part i Holmegaard paa Sjælland — førstnævnte Gaard
mageskiftede han allerede 1568 til sin Svoger Erik Podebusk —
og Halvdelen af Tange og Togerup i Fyn og Skaane. Med sin
Hustru fik han Del i Vallø, og han bestyrede Skarholt i Skaane for
sine Stifbørn. Ved Mageskifte og Køb fortsatte han i stor Stil
Udvidelsen og Afrundingen af Gisselfelds Arealer. Han fuldførte
Opførelsen af Gisselfeld og naaede ogsaa kort før sin Død at faa
en ny Hovedbygning paa Tølløse færdig. En Fløj af Løgismose
Slot er ligeledes bygget af ham. P. O. var en dygtig' Landmand.
Som Lensmand paa Vordingborg indførte han Brakpløjning; men
det gik i Glemme igen ved hans hurtigt paafølgende Død.
P. O. var en sjælden rigt udrustet Natur med stærke Modsætninger
i sit Sind. En utæmmelig Virketrang, der ytrer sig paa de
forskelligste Felter, har præget hele hans Liv; men han har været
en Herskernatur, for hvem andres Underordning under hans Villie
var en Selvfølge. Hans hovmodige Væsen og hvasse Tunge maatte
virke frastødende paa mange. Som Statsmand har han næppe
været egentlig nyskabende; men han var den geniale Taktiker, der
altid vidste Udvej, ganske særlig paa det finansielle Omraade.
Han var en smidig Diplomat, der med sit enestaaende personlige
Kendskab til europæisk Storpolitik forstod at udnytte Modpartens
Svaghed. Som Rigshofmester har han uden Tvivl været mere
frygtet end elsket. 1567 tørnede han saa voldsomt sammen med
Hærens øverstkommanderende Daniel Rantzau, at denne bad
Kongen om et sikkert Lejde, da han skulde rejse til Kbh. og forhandle
med P. O. om Landsknægtenes Forhold. S. A. er den unge
adelige Historiker Axel Gyldenstierne (s. d.) i sine Breve til sin
Moder stærkt ængstet ved den blotte Tanke om P. O.s Uvenskab.
P. O.s Godsgridskhed har i hvert Fald i hans yngre Aar gjort
Forholdet til hans Slægt og Standsfæller vanskeligt. Med en kraftig
Appetit paa Livets Realiteter har han forenet Skønhedsglæde og
Kundskabstrang. Paa hans Bord prangede udsøgte, her hjemme
vist hidtil ukendte Retter som Østers og Fasaner. Sit skønne Slot