Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

552
Oxe, Peder.
I Christoffer Huitfeldt, der nu maatte vende tilbage til Danmark
som Lensmand paa det lille Korsør Len, fik Herluf Trolle utvivlsomt
en allieret mod de stedse mægtigere og hovmodigere O.er.
Hans Indflydelse skal ikke undervurderes. Han havde gode Forbindelser,
idet hans Broder netop var blevet Lensmand paa Kbh.s
Slot, hvor Kongefamilien 1556 næsten uafbrudt opholdt sig, og
han var gift med en af Dronning Dorotheas Hofdamer. En tredie
Broder var blevet Landsdommer paa Lolland-Falster og kunde
saaledes øve Kontrol med P. O.s Embedsførelse hernede. I Løbet
af 1556 har O.ernes Modstandere sikkert arbejdet ufortrødent paa
at underminere deres Stilling. Det første Tegn paa, at P. O. ikke
var i samme Kongegunst som hidtil, viste sig, da han i April 1557
blev tvunget til at afgive noget bedre Gods end oprindelig bestemt
i et Mageskifte med Kronen. De Mænd, der varetog Kronens
Interesser i denne Sag: Herluf og Børge Trolle samt Christoffer
Huitfeldt og Peder Bille, var næppe hans Venner.
Alligevel har P. O. og hans Broder sikkert haft svært ved at tro,
at Kongen virkelig var dem mindre naadigt stemt. Netop i det
forløbne Aar var der blevet arbejdet ivrigt paa at forberede et
nyt Fremstød i Arbejdet paa Lensreformen* Resultatet var Lensforordningen,
der fremsattes som Forslag straks ved Herredagens
Aabning i Slutningen af April 1557. Herigennem vilde Lensmændenes
Magtbeføjelser og Indtægter blive stærkt begrænsede.
Den øjeblikkelige Følge heraf var, at O.erne i hvert Fald nu
fik Rigsraadets Flertal mod sig. Glemt var, at P. O. maaske var
den, der i 50'erne havde gjort mest for at styrke Rigsraadets Magt.
Rigsraadsforvaltningen af Landeskatterne, hvorved disse baandlagdes
til bestemte offentlige Formaal, var blevet fortsat med den
1555 bevilgede Landeskat til Bygnings (Befæstnings) Behov.
Om Stemningen ved Herredagens Aabning kan ingen Tvivl
herske. Herluf Trolle optoges i Rigsraadet og kom tillige til at afløse
P. O.s Svoger, Hans Barnekow, som Stiftslensmand paa Roskildegaard,
og Christoffer Huitfeldt afløste P. O.s anden Svoger, Otte
Rud, som Lensmand paa Gotland. Kongens personlige Standpunkt
kendes ikke; men han har i hvert Fald bøjet sig for Rigsraadets
Flertal. Kansler Johan Friis holdt sig udenfor ved under
hele Herredagen at blive siddende hjemme paa Hesselagergaard.
Direkte ramtes O.erne endnu ikke. Og Eskil O. lod sig da heller
ikke skræmme, men søgte Lensforordningens Bestemmelser indarbejdede
i de under Herredagen udstedte Lensbreve og var
antagelig ogsaa den, der 2. Juni fik Kongen til at underskrive
Lensforordningen, skønt den var blevet forkastet af Rigsraadet.