Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

586 Palladius, Peder.
ogsaa P. P. som Medlem af Universitetets Lærerkollegium. Vel
nedlagde han 1545 sit Professorembede, men allerede 1550 blev
han paa ny Professor, og fraregnet Visitatsrejsernes Afbrydelser
virkede han flittigt som akademisk Forelæser. 1553—54 var han
ligesom allerede 1538 tillige Rector magnificus, og det vides,
at han med stor Iver tog Del i de Forhandlinger, som i de følgende
Aar førtes med Kongen om Forbedringer i Universitetets
økonomiske Stilling. Studenterne — ikke mindst de norske og islandske
— havde i P. P. en trofast Talsmand.
Den største almene Indflydelse har P. P. utvivlsomt øvet gennem
sit Forfatterskab. Dette er dels af mere officiel, dels af mere personlig
Art og omfatter en lang Række Skrifter baade paa Dansk
og Latin. Snart er det originale Arbejder, snart blot Oversættelser
eller friere Gengivelser af tyske Skrifter, og hvor Tiden og egne
Kræfter ikke slog til, tilskyndede P. P. andre til at arbejde i samme
Retning og forsynede da gerne saadanne Bøger med Fortaler. Til
den mere officielle Del af hans Forfatterskab har man fra gammel
Tid, om end ikke med afgørende Sikkerhed, henført den danske
Oversættelse af Kirkeordinansen, som udkom 1539. Med Vished
kan derimod hertil regnes hans Oversættelse af Luthers lille Katekismus
til Brug for Sognedegnene, udarbejdet med stærk Benyttelse
af Frands Vormordsens og Jørgen Sadolins Gengivelser (1537), og
af Luthers Haandbog »Enchiridion« (1538) som Hjælpemiddel for
Sognepræsterne; desuden den danske Kirkes Alterbog (1556) forsynet
med en ny Række Kollekter efter Veit Dietrich, og hans Andel
i Bibeloversættelsen af 1550. Af mere privat Art er P. P.s Oversættelse
af Luthers Bedebog (1540), hans aandelige »Præseruatiue«
mod Pest (1553) og hans Bibelsprog mod Aager (1553), »En nøttelig
Bog om St. Peders Skib« (1554), baade sprogligt, kirke- og kulturhistorisk
et Hovedværk i P. P.s Produktion, indeholdende et skarpt
Opgør med Romerkirken, en Gennemgang i Prædikenform af Jesu
Forklarelseshistorie paa Tabor Bjerg (1555), der dog er ret tør i Tonen;
endvidere en Række Oversættelser, saaledes af Bernhard Ochinos'
»Nogle merckelige Bønner« (1551), af Savonarolas Udlæggelse af
Miserere (s. A.) og af Justus Menius' Skrift om Exorcismen (s. A.),
desuden af kulturhistorisk vigtige Bøger som Andreas Musculus'
om Hosedjævelen (1556), af Caspar Huberinus' om Ægtestanden
(s. A.) og af Musculus' om Sværgen og Banden (1557). Endelig
kan nævnes en Del Salmer, der dog ikke vidner om større digterisk
Evne.
De fleste af P. P.s danske Skrifter kendetegnes ved en naturlig,
kærnefuld Stil. Mest karakteristisk fremtræder dog hans Forfatter-