Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Ostenfeld, C. H. 501
Betydning publiceret derom. Dog skylder vi ham en grundig Undersøgelse
af Aalegræssets (Bændeltangens) Vækstforhold og Udbredelse
i de danske Farvande (Beretn. fra Biol. Station, XVI, 1908,
dansk og engelsk Udg.).
Af ganske anden Art end de forannævnte var O.s Studier over
Genetik og Bastarddannelse. Han var den første, der (1899) fandt,
at almindelig Mælkebøtte optræder i saavel tve- som enkønnede
Former, og sammen med C. Raunkiær (ved Kastrationsforsøg) og
med den svenske Cytolog O. Rosenberg kunde han paavise, at de
fleste Arter af Hieracium (Høgeurt) er apogame, og gav derved
de moderne Hieraciologer det videnskabelige Grundlag for deres
i Tusindvis opstillede »Arter«. Resultaterne af hans omfattende
Bastarderingsforsøg m. m. blev publiceret i flere Afhandlinger
1903—11. I sine sidste Aar begyndte han lignende Forsøg med
Slægten Polemonium.
O.s talrige andre videnskabelige Afhandlinger maa lades uomtalt;
kun maa endnu nævnes hans Lærebog i systematisk Botanik for
Landbohøjskolen (1922) og som mere populære hans ogA. Mentz'
»Planteverdenen i Menneskets Tjeneste« (»Frem«, IX, 1906) og
(med samme) Teksten til »Billeder af Nordens Flora« (I—III, 1901
—07, 2. Udg., I—IV, 1917—27) samt Vegetationsskildringerne i
Daniel Bruuns »Danmark, Land og Folk« (I—V, 1919—22).
Ved Siden af de botaniske Embeder var der betroet O. en Række
ikke hidtil omtalte Hverv. Han var et virksomt Medlem af Udvalget
for Naturfredning, en Sag, der havde hans varmeste Interesse, og
ved Naturfredningsraadets Oprettelse 1917 blev han dets Formand
(til 1925). Han var Medlem af Udvalget for videnskabelige Undersøgelser
af Grønland, af Kommissionen for den arktiske Station
paa Disko, af Rask-Ørsted Fondet, af Dyrehaveudvalget, af Bestyrelserne
for Botanisk, Naturhistorisk og Geografisk Forening, Revisor
i Videnskabernes Selskab (Medlem 1916) og fra 1927 Medlem
af Konsistorium. Fra 1921 var han Formand for Dansk Samvirke,
i hvis Arbejde han var meget interesseret og aktiv. Ingen af disse
mange Stillinger var for O. Sinecureposter, i alle var han meget
virksom, i Besiddelse af en fremragende Evne til Forhandling, altid
yderst ligevægtig og saglig med et skarpt Blik for Realiteter, og
meget ofte var det ham, der fik det afgørende Ord og sine Planer
gennemført. Han havde altid Naturvidenskabernes Trivsel paa
Sinde, og det var uden Tvivl ham, som i første Række fik Carlsbergfondet
til at bevilge store Summer til Ekspeditioner til Grønland,
Afrika og først og fremmest til Dana-Ekspeditionen rundt om Jorden
1928—30.