Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

236 Norby, Søren.
dog det af Gustaf Vasa rejste Oprør i Dalarne, der snart truede
hele det danske Herredømme i Sverige. S. N. var i den følgende
Tid den eneste, der gjorde et virkeligt Forsøg paa at opretholde
dette. Han var utrættelig. Trods hans Undsætning faldt Fæstning
paa Fæstning dog. Men det lykkedes ham at forjage Svenskerne
fra Ålandsøerne og Finland, og i Haabet om, at han fortsat kunde
bevare Herredømmet her, udvidede Christian II. Sept. 1522
hans Forleninger til at omfatte Finland og hele Norrbotten. S. N.s
Stilling var dog allerede paa dette Tidspunkt blevet vanskeligere,
fordi Gustaf Vasa havde søgt og faaet Liibecks Hjælp. Nov. 1522
mislykkedes hans Forsøg paa at undsætte Stockholm med Fødemidler.
Fra en Kamp med den svensk-lybske Flaade i den stockholmske
Skærgaard undslap han vel med sin Orlogsflaade intakt;
men han maatte give hele Førselsflaaden til Pris. Foraaret 1523
faldt Borgholm paaOland, og i Juli 1523 overgav Kalmar Slot sig.
Det var velforsynet, og Tabet vakte derfor S. N.s Raseri. »Saa slaa
dem Galge og Hjul, der har opgivet det,« skrev han til Christian IL,
»jeg kan ikke se, hvad hver Mand fører i Hjertet«. Heller ikke de
finske Borge kunde holde Stand længere. Af alle sine omfattende
Forleninger havde S. N. ved Udgangen af 1523 kun Gotland tilbage;
men at hans Stilling her var meget stærk, var baade hans
danske, svenske og lybske Modstandere fuldt klare over. Ved at
opbringe hanseatiske Handelsskibe kunde han stadig holde sine
Forsyninger vedlige.
Allerede 31. Jan. 1523 havde de oprørske jyske Rigsraader sendt
en Opfordring til S. N. om at slutte sig til dem, og i Aarets Løb
fulgte Henvendelse paa Henvendelse fra Frederik I. og det danske
Rigsraad. S. N.s Svar var stedse henholdende. Ogsaa Svenskerne
søgte Kontakt med ham. Hvis S. N. vilde overgive Gotland og
gaa i svensk Tjeneste, skulde han faa et Len, der i hvert Fald ikke
var ringere. Heller ikke det svenske Tilbud afviste S. N. ganske,
skønt han var fast besluttet paa, hvordan det saa gik med Christian
II.s Generobring af Danmark, i hvert Fald at bevare Gotland
for den danske Krone. Da Gustaf Vasa forstod, at S. N. kun forsøgte
at trække Tiden ud, besluttede han at gøre et Forsøg paa at
erobre Gotland med Vaabenmagt. Efter omfattende Forberedelser
saa Gustaf Vasa sig Maj 1524 i Stand til at landsætte en betydelig
Hærstyrke paa Gotland. Den tyske Landsknægtfører Berend
v. Mehlen havde Overanførslen. Skønt denne ikke var videre
energisk i sin Krigsførelse, og S. N. med Lethed holdt ham Stangen,
var S. N. dog straks klar over, at nu var Tidspunktet kommet,
hvor han maatte skifte Herre, om Gotland skulde bevares for