Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Jørgen. III
folkelige og politiske Bevægelser. Han har — ogsaa gennem mundtlige
Overleveringer — indgaaende Kendskab til sin Fødeøs folkelige
og politiske Historie og til det grundtvigske Aandslivs Historie,
og han har paa disse Felter ydet værdifulde Bidrag til Tidsskrifter
og Blade. Hans første Bog (om E. G. Geijer) udkom 1902, men
med særlig Forkærlighed har han valgt at skrive Levnedsskildringer
af Mænd, der sluttede sig til den grundtvigske Retning og i Rigsdagen
virkede for de grundtvigske Frihedstanker: Afhandlinger om
Sofus Høgsbro og Harald Holm (i »Den danske Højskole«, 1902 og
1903), Bøger om Anders Tange (1907) og N. J. Termansen (1915).
I en fyldig Afhandling, »Kold og de fynske Friskoler« (»Den danske
Højskole«, 1900—01), har han givet et betydningsfuldt Bidrag til
Friskolens Historie. 1928 udkom »Fra Halvfjerdserne. I. Grundtvigs
Venner og det forenede Venstre«.
Jørgen Nielsen: Af en gammel Friskolelærers Erindringer, 1936. Højskolebladet,
XXXVI, 1914, Sp. 17—20. Bavnen, 1928, Sp. 234—40. Kristen
A. Lange: Den danske Friskole, I, 1933, S. 265—73. Fyns Tidende 18. Maj 1923.
Fred. Nørgaard.
Nielsen, Jørgen, 1868—1914, Husmandsfører. F. 27. Marts 1868
i Ørslev Sogn, Vestfyn, d. 4. Nov. 1914 i Aarhus, begr. i Hatting.
Forældre: Skovarbejder, Daglejer Niels Iversen (1830—1920) og
Kirsten Jørgensen Boe (1830—96). Gift 29. Nov. 1891 i Aarhus
med Ane Andersen, f. 26. Sept. 1863 i Lørup, Ryslinge Sogn, D.
af Gaardejer Anders Nielsen (1824—95) og Karen Jensen (1834—
1920).
N. voksede op i et fattigt Indsidderhjem, hvor der var mange
Munde at mætte, og maatte ud at tjene allerede i Tiaarsalderen.
Som ung opfyldtes han af Tanken om at bryde ud af de usle Kaar,
han var indlevet i, og da han 21 Aar gammel var blevet Avlskarl
i Balslev Præstegaard, lagde han saa meget til Side af sin Løn, at
han en Vinter kunde tage paa Ollerup Højskole. Han kom i
Gartnerlære i Odense og forpagtede efter endt Læretid et Gartneri
paa Christiansbjerg ved Aarhus. Da et Par Aar var gaaet, købte
han 1893 en lille Ejendom i Viby, som han drev frem til et Mønsterbrug,
idet han især kastede sig over Dyrkning af Havesager, som
han solgte paa Torvet i Aarhus. Da Husmandsbevægelsen rejstes
omkring Aarhundredskiftet, var N. straks med; de trange Kaar,
han havde fristet i sin Barndom, ildnede ham til et stort og banebrydende
Arbejde for Bevægelsen i Jylland. 1901 stiftede han Viby
Husmandsforening, og i det følgende Aar færdedes han ustandselig
paa alle Kanter af Jylland som Taler ved Husmandsmøder. Selv