Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

6l2 Paludan-Miiller, Caspar.
hans Trang til at gøre Ret og Skel, der tilskynder ham til at undersøge
Grundlaget for gængse Meninger. Dette Krav om streng
Retfærdighed er til Stede hos ham fra Ungdommen, men det
skærpes i Aarenes Løb under Forstaaelse af, hvad Historien betyder
i Nationens Liv, i bitter Erfaring om, hvad Fantasterier fører til.
I Kampen for Selvbesindelse og nøgtern Erkendelse minder han i
mange Maader om Broderen Fr. P.-M. I det hele forstaar man
P.-M. bedst, naar man ser ham sammen med hans egne. Den
Modsigelsens Aand, der var i ham, den tunge Alvor og det lidenskabelige
Sind er Slægtstræk; den aldrig hvilende Fremadstræben
mod Erkendelse og Livsforstaaelse, Trangen og Villien til at følge
et Maal og ikke lade sig hæfte har han fælles med Faderen og ikke
mindst med Broderen. — Medlem af Danske Selskab 1839, af
Videnskabernes Selskab 1843. — Efterladte Papirer i Det kgl.
Bibliotek. — Tit. Professor 1852. — R. 1858. DM. 1867. K. 2
1874. — Posthum Kultegning af Otto Haslund 1886 paa Nykøbing
F. Katedralskole. Marmorbuste af A. Saabye (Fr.borg).
Litografi som Rektor af Ad. Lønborg. Træsnit af H. P. Hansen
1870 og fra F. Hendriksen 1882 samt paa et Gruppebillede af
Historikere af H. P. Hansen s. A.
Univ. Progr. ved Salvingen 1840. Johannes Steenstrup: Historieskrivningen
i Danmark i det 19. Aarhundrede, 1889. Kr. Erslev: C. Paludan-Mullers
Theori om Sagnkritikens Methode, i Hist. Tidsskrift, 6. Rk., III, 1891—92,
S. 167—93. Ellen Jørgensen: Caspar Paludan-Muller, sst., 9. Rk., V, 1926—27,
349 44 • Ellen Jørgensen.
Paludan-Miiller, Frederik, 1809—76, Digter. F. 7. Febr. 1809
i Kerteminde, d. 28. Dec. 1876 i Kbh. (Holmens), begr. i Asminderød.
Broder til Caspar P.-M. (s. d.). Gift 30. Aug. 1838 i Kbh.
(Frue) med Charite Louise Philippa Borch, f. 13. Nov. 1801 i
Kbh. (Frue), d. 27. Febr. 1884 i Fredensborg, D. af Professor
ved Sorø Akademi Caspar Abraham B. (1746—1805) og Anne
Margrethe Rosenstand-Goiske (1761—1850).
Faderen var af gammel Præste- og Bondeæt. Ogsaa Moderen
var af Gejstlighed, hendes Fader Forfatter af et i sin Tid kendt
Skrift mod Ateisteri, en Onkel den bekendte Udgiver af »Den
Dramatiske Journal«; i denne Slægt, som stammede fra Elsass,
var der Sindssyge, og Moderen blev allerede utilregnelig i P.-M.s
Barndom. Digterens Barndomsminder fra Kerteminde er bevarede
i »Ivar Lykkes Historie«. 1819—28 boede Familien i Odense.
P.-M. blev Student 1828 og regnedes blandt det Aars »tolv smaa
Profeter«. Han skulde studere Jura, men fik først sin Eksamen