Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, J. P. 93
at gøre, saaledes det kulturelle Udvalg. 1928 blev han Medlem
af Folketingets Finansudvalg og 1935 af det udenrigspolitiske Nævn.
Den Drejning i den danske Arbejderklasses og Socialdemokratiets
Stilling til det nationale Spørgsmaal, der særlig har givet sig til
Kende efter Systemskiftet i Tyskland 1933 og bl. a. ført til Oprettelsen
af Arbejderbevægelsens sønderjyske Landsforening 1938, har
N. sin væsentlige Andel i. Over for nationalsocialistiske Krav om
Grænserevision har N. klart udtalt: »Her er ingen Frynser at klippe
af«. Han erkender, at Begivenhederne har stillet vigtige Livsforhold
i et andet Lys for ham end det, de teoretiske Diskussioner i
Karl Marx-Klubben i hans Ungdom kastede. Og derfor har hans
Maal været at gøre Socialdemokratiet i Sønderjylland til et Folkeparti,
til Bærer af Danskheden Side om Side med de andre Partier.
— N. har altid været en flittig og initiativrig Mand; hans Taler
og Artikler (han skriver navnlig i »Sønderjyllands Social-Demokrat«)
er altid friske og lige paa Sagen. Han er en Mand, der giver
ren Besked i usminkede Ord. Det hænder, at hans retfærdige
Harme løber af med ham, saa man synes, han gaar over
Gevind. Man føler da, at der bor mere i ham, end hans uanselige
Ydre og fordringsløse Fremtræden lader formode. Hans Stilling i
Sønderjylland er maaske bedst karakteriseret af den, som skrev:
Før havde vi hernede en H. P. (nemlig Hanssen), men nu har vi
til Erstatning faaet en J. P. — Maleri af Robert Leepin.
Z. Friis og G. Ursin: Bageri- og Konditoriarbejdernes Forbund, 1917, S.
115 ff. Dånische Hilfe fur deutsche Kinder, 1925. Tormod Jørgensen i Husmanden
23. April 1933. Sønderborg Social-Demokrat SI, og 22. April 1933.
Flensborg Avis 22. April 1933. Diskussionsklubben Karl Marx 50 Aar, 1936,
S. 24 ff. G. Fog-Petersen: Vor Regering og Rigsdag, 1938, S. 156 ff. Frede
Nielsen: Fra Udmark til Forpost, 1938, S. 127 ff. Dl f"R t H
Nielsen, Jacob, 1524—71, Præst. F. ca. 1524 i Kbh., d. 11. Sept.
1571 sst., begr. sst. (Nic. K.). Gift ca. 1551 med Magdalene N. N.
(d. tidligst 1571).
1544 deponerede J. N. ved Kbh.s Universitet, men drog straks
efter til Wittenberg, hvor Joh. Bugenhagen tog sig af ham og
skaffede ham Understøttelse af Christian III. Efter Hjemkomsten
har han muligt haft et lavere gejstligt Embede i Kbh., hvormed
han fra 1552 forbandt Stillingen som Universitetets Bibliotekar.
Siden erhvervede han Magistergraden og blev 1558 Sognepræst
ved St. Nicolai Kirke i Kbh. I denne Stilling vandt han et stort
Navn som begavet Prædikant og aflagdes med en Række Forleninger,
hvoriblandt et Kanonikat i Lund. Men da han var rejst