Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

512
Otterstrøm, Chr.
paa Halskov, Uddybningen af Bøgestrømmen og forestaaet de 1884
paabegyndte Undersøgelser vedrørende Ringkøbing Fjord. 1877
og 79 rejste O. i Slesvig og Nordvesttyskland samt til Holland for
at studere Havne- og Kystsikringsanlæg og skrev herom i »Teknisk
Tidsskrift«. 1881 fik han Teknisk Forenings Præmie for en Prisopgave
om Uddybningsmateriel. Da Kolderup-Rosenvinge døde
1889, blev O. dennes Efterfølger som Direktør; Udnævnelsen vakte
nogen Forbavselse, da man nærmest havde ventet, det var blevet
Ollendorff (s. d.), men O. var den ældste. I O.s Embedstid som
Direktør udførtes der en Række Arbejder, som bl. a. udvidede og
kompletterede ældre Anlæg, f. Eks. Udvidelsen af Frederikshavns
Havn, Forlængelse af Hirtshalsmolen, Kystsikringer paa Jyllands
Vestkyst, Udvidelse af den 1874 aabnede Esbjerg Havn, Forbedring
af Afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord. Endvidere byggedes
Anholt, Gilleleje og Skagens Havne og foretoges Uddybningsarbejder
til Forbedring af Limfjordens Besejlingsforhold. Ved
Arbejder i Thyborønkanalen anvendtes for første Gang Sandpumpeskibe
i danske Farvande. O. havde navnlig i politiske
Kredse Ord for at være stædig, ikke alene, naar det drejede sig
om at lempe saglige Krav efter politiske Hensyn, men ogsaa i
uvæsentlige Detailspørgsmaal. O.s Fagon gjorde, at hans Autoritet
i politiske Kredse aldrig blev stor, og det samme var i Grunden
Tilfældet i tekniske Kredse. Han talte for meget og kunde ikke
fatte sig i Korthed, hvilket ofte vanskeliggjorde Samarbejdet med
Trafikministeren. Det var sikkert O.s manglende Autoritet i politiske
Kredse, der — uanset at han sagligt havde Ret — bevirkede,
at han 1906 maatte tage sin Afsked — 70 Aars Aldersgrænsen
eksisterede ikke dengang —, da han med stor Skarphed hævdede,
at Vedtagelsen af Forslaget om at grave den saakaldte Hvide
Sande Kanal gennem Holmsland Klit, for at skaffe Ringkøbing
Fjord forbedrede Besejlings- og Afvandingsforhold, var sagligt uforsvarligt
og kun kunde begrundes ud fra snævre politiske Hensyn.
Som bekendt lykkedes det ved Hjælp af det saakaldte »Nordparti«s
stærke Forbundsfælle, J. C. Christensen, at faa Forslaget gennemført,
trods vægtig Modstand paa Rigsdagen, bl. a. fra Etatsraad
N. Andersen. Gennemskæringen udførtes 1908—09. Det viste sig
hurtigt, at det af Vandbygningsvæsenet allerede i et 1887 over for
Indenrigsministeriet fremsat Forslag navnlig paa Initiativ af C. M.
Hummel (s. d.) tagne og siden af O. — det er sagt mere af Stædighed
end paa Grund af teknisk Indsigt — fastholdte Standpunkt
var det rigtige. Paa Grund af den stærke Strøm var den foretagne
Gennemskæring et ganske uholdbart Foretagende. Under Vesten-