Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Ottesen, Rasmus. 517
at faa sit højre Knæ knust; under Sygdommen, der tvang ham til
at opholde sig tre Aar i Hjemmet, blev han religiøst vakt og sluttede
sig til den nye, af Christen Madsen (s. d.) fremkaldte gudelige
Bevægelse, der var begyndt at brede sig over Fyn, tjente 1828—29
i Kerteminde hos en Enke, der tilhørte samme Retning. Han optraadte
som Lægprædikant og vakte ved sin fantasirige Veltalenhed
megen Beundring hos de »hellige«, men Uvillie hos andre, og
han var blandt dem, der ramtes af Retsforfølgelse for lovstridigt at
holde gudelige Forsamlinger; han blev sammen med fem andre
dømt og mulkteret 1824, og under Sagens Behandling, der skete i
Ellinge Krostue, blev han og hans Lidelsesfæller groft forulempet
af Pøblen, der hældte dem Brændevin i Halsen. O. havde Martyrmod
og Vidnetrang, og nært aandsbeslægtet med en Skikkelse som
Peter Larsen (Skræppenborg) var han den ortodokse Almuesmand,
der vilde stole paa sin egen bogstavelige Opfattelse af Bibel og
Kirkelærdomme, ikke paa Præstens Fortolkninger. Han var en
begavet, smuk, idealistisk Mand, der ved personlig Optræden og
Livsførelse kunde gøre et stærkt Indtryk. Efter et kort Ophold hos
sine Forældre fæstede O. 1829 af den kristeligt sindede Lensgreve
F. A. Holstein-Holsteinborg en Fæstegaard i Venslev paa Sjælland,
købte 1836 en Gaard i Hyllested, 1839 i dens Sted en anden i Nabosognet
Tingjellinge, men flyttede 1841 til den frie Religionsøvelses
Asyl Fredericia, hvor han købte et Avlsbrug og boede, til han Febr.
1854 blev Opsynsmand ved Esrom Kanal. — I Vestsjælland blev
O. sammen med Skolelærer Rasmus Sørensen, Venslev, Leder af
en gudelig Forsamlingsbevægelse, hvorunder han optraadte med
Klogskab og Forsigtighed, men dog ikke undgik Bryderier med
verdslig og gejstlig Øvrighed. 1840 blev han tiltalt, men frifunden
for en Erklæring, han med mangfoldige Underskrifter fra Aandsfrænder
rundt om i Landet offentliggjorde mod Biskop Mynsters
Udkast til en Alterbog, og ligeledes for en Indsamling til de forfulgte
Gammellutheranere i Schlesien. Han havde som flere andre
vakte Lægfolk Forbindelse med Grundtvigs Kampfælle J. Kr. Lindberg
og skrev i dennes Blad »Nordisk Kirketidende« 1840, efter
Christian VIII.s Tronbestigelse, en Henvendelse til den nye Konge,
hvori han fremhævede, at den troende Menigmands Ønske ikke
var »en gammel norsk eller en ny dansk Konstitution«, heller ikke
Trykkefrihed, men paa en vis Maade »Talefrihed«, nemlig for Ordførerne
i de gudelige Forsamlinger, saaledes som man havde forlangt
det ved Adresser til Stænderforsamlingerne. I »Nordisk Kirketidende«
s. A. skrev O. i nytestamentlig Brevstil en Advarsel til
langelandske Venner mod Gendøberne; selv blev han ikke Baptist,