Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

358
Odgaard, Peder.
Kr. Friis i Daubjerg, Professor Aage Friis' Fader, dels ved sit
Venskab med førende grundtvigske Præster som Chr. Glud,
Vilh. Malling, Fr. Bruun i Levring og Morten Larsen i Holstebro.
Forsamlingshuse rejstes paa hans Initiativ i Fly, Tastum
og Ørum. Fra 90'erne blev han ogsaa økonomisk interesseret
i forskellige Handels- og Industriforetagender i Egnen,
f. Eks. Højslev Teglværk og Sparkær Tørvemose, og denne Side
af hans Virksomhed udvikledes stærkt, efter at han 1901 havde
købt Ny Skivehus ved Skive. I Skive anlagde han Byens første
Automobilfabrik, en Tobaksfabrik og en Tagpapfabrik, samt et
Elektricitetsværk, som Skive By siden overtog. Samtidig drev han
en omfattende Udstykning af Ny Skivehus og Hovedgaarden Nørgaards
Jorder, hvorfra bl. a. Jenle blev udstykket 1906. Efter hans
Død blev 1925 rejst en af N. Hansen Jacobsen udført Mindesten
for ham ved Skive—Kolding Landevej i Randen af en af hans
egne Plantager, med følgende Indskrift paa hans eget Thybomaal:
»Det skjønnest æ weed ær aa fo nøj te aa grow, var hans Ord
— og han fik det til at gro«.
Skive Folkeblad 17., 19. og 24. Jan. 1910. Marie Bregendahl i Maaneds-
Magasinet, 1910, S. 274—79. Grønvald Nielsen: Minder fra 43 år i folkehøjskolen,
1927, S. 63—69. Esper Andersen i Krabbesholms Højskoles Aarsskrift,
1932, S. 21—34. Jeppe Aakjær: Drengeaar og Knøseaar, 1929, S. 30—42,
218 ff. Julen i Skive, Salling og Fjends, IV, 1934, S. 19 f. Svend Aakjær.
Odinkar, d. 1043, Biskop. D. i Paasken 1043 i Ribe, begr. i
Domkirken. Fader: Jarl Toke.
O. var af jysk Høvdingeæt og stammede fra den danske Kongeslægt.
Han var en yngre Frænde af Missionsbispen Odinkar den
Ældre, som sagtens har foranlediget, at han blev sendt til Skolen
ved Domkirken i Bremen, hvor han blev døbt af Ærkebiskop Adaldag,
der gav ham sit Navn. I Overleveringen nævnes O. dog altid
under sit gamle Navn, der mindede om Hedentro, men bandt ham
til Slægten. En Tid — uvist naar — var han i England og Frankrig
og blev saaledes kendt med vesterlandsk saavel som med tysk Kirkeskik.
Omkring Aarhundredskiftet blev han bispeviet af Ærkebiskop
Libentius; i hvert Fald 1005 var han Bisp, eftersom han tilligemed
Libentius af Bremen og Ekkehard af Slesvig opregnes blandt de
Bisper, der var til Stede paa Synoden i Dortmund, som Kong
Henrik II. havde sammenkaldt. — O. tog Sæde i Ribe. Hans
rige Midler og kongelig Gavmildhed gav Ribe Bispestol fast økonomisk
Grundvold. Da der ikke mere var en Bisp i Aarhus, og
Biskoppen af Slesvig opholdt sig i Tyskland, var hele Jylland O.s