Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nyrop, Kristoffer. 319
mere og mere om det Arbejde, der skulde blive hans Hovedværk,
hans »Grammaire historique de la langue fransaise«. Første Bind
heraf udkom 1899 (en fjerde Udgave er for Øjeblikket i Trykken)
og indeholdt en almindelig Udsigt over Sprogets ydre Historie samt
Lydlæren. S. A. blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, i
hvis »Oversigt« han n. A. meddelte en Række interessante »Observations
sur quelques vers de la farce de maitre Pierre Pathelin«. Det
andet Bind af »Grammaire historique«, omhandlende Formlæren,
kom 1903 (2. Udg. 1924). Men inden det tredie Bind var færdigt,
ramtes han af en Sygdom, der endte med at berøve ham Synet for
bestandigt. Med en beundringsværdig Energi lykkedes det ham
at overvinde alle de mange Vanskeligheder, som denne Ulykke
beredte ham, saa at han kunde fortsætte baade sit videnskabelige
Arbejde og sin Lærergerning. Tredie Bind, Orddannelseslæren,
kom 1908 (2. Udg. 1935) og fulgtes 1913 af fjerde, der indeholder
Betydningslæren. Verdenskrigens Udbrud 1914 var et andet haardt
Slag for ham og lammede for en Tid hans Arbejdskraft, men
Begivenhederne kaldte ham snart frem med talrige veltalende Indlæg,
dels i Avisartikler o. lign., dels i Skrifter som »Er Krig Kultur?«
(1916), »De arresterede Professorer og Universitetet i Gent« (1916),
ligesom de ogsaa affødte hans forherligende Skildring af Frankrig
i Bogen »Frankrig« (1915, illustreret Udgave 1919; oversat til flere
Sprog). Sin videnskabelige Virksomhed fortsatte han med Afhandlingen
»Kongruens i Fransk« (Universitetsprogram Sept. 1917) og med
en lang Række grammatiske, etymologiske, semasiologiske og leksikalske
Studier, der dels offentliggjordes i Videnskabernes Selskabs
»Hist.-filol. Meddelelser« (1919—29), dels lejlighedsvis andre Steder.
Først 1925 udkom femte Bind af »Grammaire hist.«. I Foraaret
1928 gik han af som Professor ved Universitetet, og i Efteraaret
1930, godt et halvt Aar før han døde, lykkedes det ham at afslutte
det store Værk med sjette Bind.
Straks ved Fremkomsten af første Bind var dette Værk blevet
modtaget med fortjent Anerkendelse af den lærde Verden, og det
er ogsaa det, der længst vil bevare hans Navn og staa som en fremragende
dansk Indsats i den internationale Videnskab, selv om de
to afsluttende Bind, der behandler Syntaksen, ikke staar paa Højde
med de foregaaende.
Den alsidige Interesse og Orientering, der karakteriserer N.s
Ungdomsarbejder, vedblev at være et fremtrædende Træk hos ham
hele Livet igennem. Med særlig Forkærlighed behandlede han
Emner vedrørende Ordenes Betydningsudvikling. En samlet Udsigt
over Betydningslæren gav han i Bogen »Ordenes Liv« (1901),