Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nordentoft, Severin. 247
med yderst forskellige Livsskæbner. Han blev Student 1883 fra
Aarhus og tog Lægeeksamen 1890, var i de følgende Aar Kandidat
ved forskellige københavnske Hospitaler foruden 1891—92 konst.
Distriktslæge paa Norderøerne, Færøerne. Efter nogle Maaneder
som Reservelæge ved Kommunehospitalet i Aarhus nedsatte han
sig i Thisted og praktiserede der til 1901. I denne Periode skrev
han Disputatsen »Om Uretero-Genital-Fistler hos Kvinden«, som
han forsvarede for Doktorgraden 1899 med Plum og Leopold Meyer
som Opponenter. Forarbejderne til det fortrinsvis paa flittige Litteraturstudier
baserede, men i Emnet vejledende Arbejde havde han
gjort 1896 under et Studieophold i Wien hos Gynækologen Wertheim.
1901 flyttede han til Aarhus, hvor han ved Siden af sin
Privatpraksis 1903—20 havde en ret stor kirurgisk Virksomhed paa
St. Josephs Hospital. I Hæren blev han Korpslæge 1902 og var
Overlæge 1905—13. N. var fortrinligt begavet, jernflittig, energisk
og ærgerrig og havde vidtomspændende Interesser, men manglede
Selvkritik og Sans for nøgtern Vurdering, ogsaa af sine Omgivelser,
som han jævnlig kom i Konflikt med. Uden tilstrækkelig kirurgisk
Skoling stræbte han højt og deltog 1906 i Konkurrencen om Wanschers
Professorat, hvori Blochs Elev Schaldemose sejrede (Afhandling:
Den tuberkuløse Peritonitis og dens kirurgiske Behandling).
Skuffet her kastede N. sig med glødende Initiativ over Rontgenologien
og oprettede 1910 sammen med Broderen Jacob N. en
Rontgenklinik, der søgtes af Patienter fra hele Jylland. 1920 udnævntes
N. til Leder af Aarhus Kommunehospitals Røntgenafdeling
og Radiumstation, men afskedigedes paa Grund af Kompetencestridigheder
1922. S. A. flyttede han sin Virksomhed til Kbh.,
hvor han døde faa Maaneder efter af en snigende Blodsygdom
foraarsaget af Rontgenstraalerne. N.s Hovedindsats faldt inden for
Rontgenterapien, hvorom han 1917 skrev en meget forhastet Lærebog,
den første i Skandinavien; hans store litterære Produktion i
hjemlige og udenlandske Tidsskrifter blev stærkt kritiseret og omdiskuteret
paa Grund af hans Fantasi og Optimisme samt mangelfulde
kritiske Sans, men N. kom dog formedelst de samtidig svage
hjemlige Forhold inden for Rontgenologien til i nogen Grad at
virke som en for de yngre Radiologer inciterende Pioner. Af hans
Arbejder skal nævnes det 1917 offentliggjorte om Rontgenbehandlingen
af de ekstrahypofysære Hjernesvulster, paa hvilket Omraade
hans Prioritet i Almindelighed anerkendes, ogsaa fra udenlandsk
Side.
Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1899, S. 100 f. Ugeskrift for Læger, 5. Rk.,
VI, s. A., S. 557—62; LXXXIV, 1922, S. 285 f., 1332 f., 1377. Hospitals-