Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

JVyegaard, Lavrids. 281
Som Polemiker var han baade klog og hvas, men i Fremstillingen
kunde hans Klarhed og Varme hindres noget i at komme til sin
Ret af en vis Dunkelhed i Sproget. Han var en frugtbar Skribent,
der leverede en Mængde Artikler til »Dansk Kirketidende«, »Theologisk
Tidsskrift«, »Højskolebladet« og »Ugens Tilskuer«. I Politik
var han enig med V. Birkedal og skrev 1877 et Digt til Venner af
Det forenede Venstre, »Hvorfor jeg ikke følger«, og 1886 »Et ord
til overvejelse«. Endvidere udgav han et Indlæg i Harboøresagen,
»Evangeliet med Evangeliets Ansvar« (1894) samt »Mindeblade
om Vilh. Birkedal og hans Hustru« (1892), »I anledning af forslaget
»Om afskaffelse af tvungen kirkelig vielse«« (1898) og »Til Forsvar
for Grundtvigs »Præstefrihed i Folkekirken«« (1906). Sammen
med P. E. Glahn udgav N. »P. C. Kierkegaards samlede Skrifter«
i seks Bind (1902—05). Hans Hovedværk blev »Vilh. Birkedal. En
Levnedstegning« i tre Bind (1895—1912). Samtidig og senere kom
»Jobs Bog i fri Efterdigtning« (1903), »Eskil og Absalon«, et Skuespil
(1907), »Den grundtvigske Anskuelses Dannelseshistorie o. a.
Afhandlinger« (1911), »Trosbekendelsen« (1913) og i hans Dødsaar
»Den kristne Kirke. — En kirkehistorisk Vurdering af N. F. S.
Grundtvigs »Kirkens Genmæle«« (1916).
Otto Møller og Skat Rørdam. En Brevveksling, II, 1916, S. 415. Nationaltidende
9. Marts s. A. Politiken 7. Marts s. A. København 8. Marts
s. A. P. E. Glahn i Dansk Kirke-Tidende s. A., Sp. 209—14. Højskolebladet
Nyegaard, Maltlie Bruun, 1789—1877, Stænderdeputeret, Proprietær.
F. 3. Sept. 1789 i Urlev, d. 1. April 1877 i Kbh. (Garn.),
begr. sst. (Garn.). Forældre: Forvalter Johannes N. (1749—1832)
og Hedevig Margrethe Norup (1759—97). Gift 10. Juli 1818 i
Horsens med Abel Maria (Minna) Catharina Paulsen, f. 24. Marts
1793 i Horsens, d. 18. Maj 1870 i Kbh. (Garn.), D. af Oberstløjtnant,
senere Generalmajor Peter P. (1735—1815) og Anna
Claudina Catharina Bertelsen de Cederfeld (1755—1822).
N. tog dansk-juridisk Eksamen 1811 og fik 1814 Tilladelse til
at procedere ved Retterne, blev 1818 tillige Landvæsenskommissær
i GI. Kbh.s Amt. Han havde en vis Berøring med de litterære
Kredse, og 1818 vandt han den Sag, Jens Baggesen havde anlagt
mod Student Peder Hjort for Plagiatbeskyldninger. 1825—4
2 var
N. Ejer af Stenalt Hovedgaard ved Randers og besad 1843—64
Kokkedal ved Hørsholm. Han var Deputeret for sine Standsfæller
Sædegaardsejerne under den første Stændervalgperiode, men deltog
kun 1836 og 1840 (ikke 1838) i Stænderforhandlingerne i Viborg.