Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olsen, Kr. 437
Venstrebladenes Pensionsfond og tog det sidstnævnte Aar, da Provins-Journalistforeningen
paatænkte at oprette en Pensionsfond,
Initiativet til at samle alle de interesserede Organisationer om
Oprettelsen af Provinspressens Pensionsfond; i det første Bestyrelsesmøde
valgtes han til Formand, og han ledede Fonden til 1924, da
han paa Grund af andet Arbej'de ønskede at træde tilbage, men
overtog 1925 atter Hvervet, som han siden har røgtet. — O. udgav
1930 »Fra Provisorietiden«, Særtryk af Bladartikler omhandlende
C. Berg. - Maleri af Johs. Ottesen 1933. M Worsøe.Andersen.
Olsen, Liva, se Weel.
Olsen, Christian Martin, 1853—1926, Fagforeningsmand, Politiker.
F. 5. Febr. 1853 i Vejle, d. 28. April 1926 i Kbh., begr. sst.
(Vestre). Forældre: Skræddersvend, senere Skriver Christian Martin
O. (1829—90, gift 2 0 med Maren Andersen, 1836—tidligst 90) og
Hansine Rasmussen (1830—67). Gift 8. Okt. 1883 i Kbh. (Vartov)
med Marie Emilie Rasmussen, f. 5. Juli 1858 i Vaabensted, D.
af Smed Rasmus Larsen (1816—93) og Karen Margrethe Mortensen
(1822—89).
Flere Aars Vandreliv som ung Snedkersvend førte O. gennem
Tyskland, Frankrig, Schweiz og helt til Sicilien. Han lærte herunder
fremmede Sprog, stiftede Bekendtskab med Arbejderbevægelse
og Socialisme og oplevede Eventyr, som han siden møntede
ud i mangen gemytlig Historie. Han var udlært i Vejle 1872 og
slog sig efter Udfærden 1878 ned i Kbh., hvor han prøvede Arbejdsløsheden
og Soldaterlivet og en Tid drev et lille Værksted, men
uden Held. 1888 blev han Arbejdsformand hos en Snedkermester
paa Udstillingen og blev s. A. Formand for Bygningssnedkernes
Fagforening, en Stilling, han indtog indtil 1896, mens han fra 1892
tillige var Forretningsfører for Snedkerforbundet. Naar Arbejderbevægelsen
op gennem 90'erne vandt frem, saa den ved Aarhundredskiftet
var en Magt, der i hvert Fald fagligt maatte regnes med,
skyldes det Vækkelsesmænd som O. Næsten som en vandrende
Svend drog han fra By til By, overnattede paa Kollegers vaklende
Sofaer og agiterede, ikke højtflyvende, men indtrængende, paa
Værksteder og Møder, saa Snese af nye Fagforeninger skød frem.
Impulsiv og energisk indledede han baade i Kbh. og Provinsen
kraftige Aktioner for en Bedring af Løn- og Arbejdsforholdene,
Sikring af Organisationsretten, Afskaffelse af »Arbejdssedler« og
andre Levninger fra den »patriarkalske Tid«, og som Støtte for
Fremstødet lod han indsamle og bearbejde et statistisk Materiale