Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

600 Paludan, Jacob.
har skabt Værker, der indeholder saa meget almengyldigt, at de
sikkert vil overleve den Tid, hvoraf de er udsprunget. P.s Indsats
som Romanforfatter er saa meget mere betydningsfuld, som den
danske Roman ved hans Debut var ved at gaa i Opløsning paa
Grund af Eksperimenter. P. gav den paa ny Fasthed og Form.
P.s Romaner er handlingsbevægede, dramatiske, og de bedste af
dem hviler paa en blændende Teknik, om end det ikke kan nægtes,
at han i et Par af dem har ofret lidt af Sandsynligheden for at opnaa
en effektfuld Slutning.
Som Tidsskildrer fortsætter P. i moderne dansk Litteratur Henrik
Pontoppidans Gerning, og ligesom sin Forgænger staar han uden
for alle Partier og Retninger; han staar ene og retter sin Kritik
mod højre og venstre. Han tager alt det nye i Tiden: Feminisme,
Teknik, Jazz, Sport, Reklame o. m. a. op til nøje Prøvelse, men
forholder sig skeptisk og afvisende over for det meste af alt dette.
Han finder sin Tid materialistisk, uden Illusioner, uden menneskeligt
værdifulde Idealer. Tiden efter Krigen 1914—18 er en tom
og raa Tid, uden Sans for aandelige Værdier og uden Evne til at
frembringe saadanne. Denne Tingenes sørgelige Udvikling var,
mener P., maaske givet ved Forudsætninger fra det 19. Aarhundrede,
men den fremskyndedes efter hans Anskuelse især af to
Faktorer: Verdenskrigen og Amerikanismen.
Verdenskrigen har ikke alene mærket dem, der var med i den,
men hele den Generation, der kom til Verden kort før Aarhundredskiftet.
Det er den Generation, der var bestemt til at »snuble i Starten«
(»Under Regnbuen«). Krigen bragte Uro og Opløsning overalt.
De gængse Livsværdier omvurderedes, de gamle Idealer mistænkeliggjordes
— Harmoni, Ro og Tillid veg Pladsen for Usikkerhed,
Splittethed og Tvivl. I »Søgelys« har P. skildret Krigens
direkte Hærgen; Hovedpersonen har gjort Krigen med og er nu
en »Vragstump fra det store Opgør«. I »Fugle omkring Fyret« giver
P. et Billede af Gullaschtiden, dens Spekulationsfeber og efterfølgende
Krak. Og endelig giver han i Dobbeltromanen »Torden
i Syd« og »Under Regnbuen« en samlet Skildring af Tiden 1914—33.
Denne sidste Roman er baade mere objektiv og præget af større
Lyssyn end nogen tidligere Bog fra P.s Haand.
I Amerika stiftede P. Bekendtskab med et nymaterialistisk Livssyn,
som vakte hans Afsky, en ny Tids Kultur, der senere skulde
brede sig Verden over under Betegnelsen »Amerikanisme«. I »De
vestlige Veje« retter han et skarpt Angreb paa det moderne Amerika,
og i de senere Bøger er der stadig Udfald mod dette Land.
I »Feodor Jansens Jeremiader« giver P. Afkald paa den fiktive