Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Edvard. 51
Nyborg. — R. 1850. DM. 1890. F.M.G. 1878. — Mindesmærke
med Bronzerelief af S. Wagner ved Kværndrup 1906. — Portrætteret
paa F. C. Lunds Maleri 1885 af de danske Troppers
Indmarch i Flensborg efter Slaget ved Bov. Bronzebuste af L.
Hasselriis. Træsnit 1881 efter Fotografi. Litografi af W. H.
Baudissin.
Milit. Tid., IX, 1899, Sp. 149. Berl. Tid. 11. April s. A. Skyttesagen i Danmark
gennem halvtredsindstyve Aar 1861—1911] ved L. F. C. Krogh, 1911, S.
132 ff. Milit. Tidsskr. 1911, Sp. 361, 377, 392 o.s.v. H. R. Egebjerg: Svendborg
Amtsskytteforening gennem 50 Aar, 1915. A. F. Kriegers Dagbøger 1848
—1880, IV, 1921. Vort Forsvar 29. Juni, 13. Juli og 27. Juli 1884, 26. Juni
og 10. Juli 1887, 14. Aug., 28. Aug. og II. Sept. 1892, 23. Juli og 6. Aug.
1899, 2. Dec. 1906. Kl. Berntsen: Erindringer, I, 1921, S. 170. R l f h
Nielsen, Einar (Ejnar) August, f. 1872, Maler. F. 9. Juli 1872 i
Kbh. (Trin.). Forældre: Skomagersvend, senere kgl. Hofskomager
Frederik N. (1845— J 9 21 ) °g Eva Amalie Jespersen (1846—1928).
Gift i° 1901 med Marie Cathrine Thaarup, f. 25. Juli 1873 i
Kbh. (Trin.), D. af Skomagermester Niels Gjersing T. (1837—
1900) og Thomine Mathilde Jensen (1845—1928). Ægteskabet
opløst. 2° 29. Jan. 1908 i Rom med Elin Esther Marcus, f. 23.
April 1868 i Stockholm, D. af Bogtrykker Isaac M. (1815—
1901) og Emilie Benecke (d. 1877).
Efter sin Konfirmation sattes N. i Lære hos Malermester M. Øjgaard
og blev Svend med Sølvmedaille 1892. Paa Teknisk Skole
(bl. a. under H. Grønvold) forberedtes han til Kunstakademiet,
optoges her Okt. 1889 og søgte Alm. Forberedelsesklasse Febr.
1890—Jan. 1893, gik saa nogen Tid paa Zahrtmanns Skole (i hvert
Fald Foraar 1895 og Vinteren 1895—96). N. begyndte paa Charlottenborg
Foraarsudstilling 1893 med et Landskab og har siden
udstillet her med visse Mellemrum, desuden en enkelt Gang paa
Den frie Udstilling 1899. Allerede fra Begyndelsen havde han i
Hovedsagen den forenklende Monumental-Stil, som er karakteristisk
baade for ham og for Samtiden, den stilsøgende Epoke i
90'erne. Han er en Mand, der helst arbejder i Ensomhed og
isolerer sig. Meget tyder paa, at hans Stil oprindelig mest er opstaaet
som Udtryk for en personlig Indstilling hos ham. Hvilke
Impulser han end kan have modtaget fra den nyromantiske eller
symbolistiske Bevægelses Talsmænd i 90'erne (f. Eks. Johan Rohde
eller de egentlige Symbolister), saa har hans Maleri adskillige Forudsætninger
hos Vilh. Hammershøi og ikke mindst L. A. Ring,
baade i Farve, i Form og i Konturernes Linievirkning, og hans
tidlige Arbejder indtil den første Udenlandsrejse maa i Virkelig-
4*