Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nissen, JV. F. 213
kessel und Apparatenindustrie. N. har udtaget en Del Patenter,
f. Eks. 1901 paa en Anordning til automatisk Acetylenfremstilling,
J 903 °g J 904 paa Pasteuriseringsapparater og desuden — i Fællesskab
med andre — Patenter paa forskellige Opfindelser vedrørende
Bryggerimaskiner og Fyringsteknik.
Ingeniøren, XLV, 1936, IV, S. 2. Povl Vinding.
Nissen, Georg Nicolaus, 1761—1826, Diplomat, Forfatter. F. 22.
Jan. 1761 i Haderslev, d. 24. Marts 1826 i Salzburg, begr. sst.
(Sebastian Friedhof). Forældre: Købmand Jens N. og Anna
Elisabeth Zoega. Gift 26. Juni 1809 i Pressburg med Maria
Constanze Cæcilia Josepha Johanne Aloisia Weber, f. 5. Jan. 1762
i Zell, Wiesental, d. 6. Marts 1842 i Salzburg (gift i° 1782 med
Komponisten Wolfgang Amadeus Mozart, 1756—91), D. af Foged
hos Familien Schonau, senere Operasanger, Sufflør Fridolin W.
(1731—79) og Marie Cåcilia Stamm.
N.s Forældre sad smaat i det, saa det har sikkert været for at
hjælpe dem, at hans Morbroder Provst Vilhad Zoega i Møgeltønder
optog ham i sit Hus. Opholdet her varede imidlertid ikke
længe. To Aar efter kom han i Huset hos en anden Morbroder,
Postkasserer, Justitsraad Georg Zoega i Kbh., der gav ham Plads
paa sit Kontor. 1778 blev N. Student og fik 1781 Ansættelse i
Generalpostamtet som Fuldmægtig, en Stilling, han forlod efter
nogle Aars Forløb for at træde ind i Udenrigstjenesten. 1790 blev
han Kancellist ved Gesandtskabet paa Rigsdagen i Regensburg,
et Par Aar efter forflyttedes han til Wien som Legationssekretær,
1802 blev han Legationsraad, 1805 Chargé d'affaires. 1810 vendte
han tilbage til Kbh. og blev Censor for de politiske Blade. 1820
søgte han sin Afsked, tog Ophold i Salzburg og optoges i den
østrigske Adel. N. havde æstetiske Interesser, skrev Digte paa Tysk
og Dansk foruden et Skuespil »Arist«. Til »Det alm. Danske
Bibliothek« skrev han i sine yngste Dage en Række uheldige Efterligninger
af tyske Ballader. — I Wien lærte han 1797 Mozarts
Enke at kende, lejede Værelser hos hende og kom i Aarenes Løb
til at staa hende meget nær. Den redelige og sympatiske N. hjalp
hende med hendes økonomiske og personlige Anliggender og —
efterhaanden som der knyttedes nærmere Venskabsforhold mellem
dem — med Opdragelsen af Mozarts to Sønner, der hele deres Liv
nærede stor Hengivenhed for den retlinede N. 1809 indgik han
Ægteskab med hende. Der er næppe nogen Tvivl om, at det var
ham, der aabnede sin Hustrus Øjne for Mozarts Genialitet, og at
det er paa hans Initiativ, Størstedelen af det, der danner Grund-