Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, N. P. . 149
som Grev Almaviva i »Figaros Bryllup«. Blandt hans Elever blev
Wilh. Wiehe den, der evnede at videreføre Oehlenschlåger-Traditionen,
hvortil N. egentlig havde udset sin ulykkelige Søn, Skuespiller
Maximilian Ferdinand August N. (1828—68). I Privatlivet
dyrkede han mange Interesser; 1836 skrev han det københavnske
Skydeselskabs Historie og deltog ivrigt som Stiller for C. C. Hall
i den politiske Frihedsbevægelse foran Grundloven. Ogsaa som
Oversætter af Skuespil var han virksom, og han komponerede Musik
til »Majgildet«, spillede paa Valdhorn og skrev en Rondo »Souvenir
de Bergen«. Men den Anerkendelse, han vandt i Ind- og Udland,
var ham aldrig nok. Han nærede en ustyrlig Attraa efter
bestandig at ville være den, som vakte Opsigt og Omtale for Evner,
der laa uden for hans egentlige Omraade. Skuespiller-Stillingen
tilhørte for ham en Paria-Kaste. »Jeg forekommer mig,« skrev han
1850 til Heiberg, »som en dresseret Puddelhund, der gør sine
Kunster, og som man til Gengæld stundom klapper, stundom sparker
til, men altid holder borte fra sin Nærhed«. Hans Kammerater
fra Ungdommens Dage syntes ham at være hædrede og ansete
Mænd, blot fordi de ikke var Kunstnere. »Hvad havde Oehlenschlåger
været«, skrev han, »dersom han ikke til Lykke for ham
var en daarlig Skuespiller?« N. opfattede alle Forhold efter de
øjeblikkelige og let omskiftelige Følelser af Uvillie eller Tilfredshed,
som de fremkaldte hos ham personlig. Det svingende i hans
Natur begunstigedes yderligere af tiltagende Stensmerter, som han
i sine sidste halve Snes Aar led af. Han faldt i den Snare, hvor
begavede sceniske Kunstnere ofte bliver hængende: Ideen, de kæmper
for, og Personen, der kæmper for den, er født med hinanden,
og en Forveksling mellem Selvet og Ideen finder saare let Sted,
og da løber smaalig Forfængelighed parallel med blid Ærefrygt,
Blindhed bor Dør om Dør med Skarpsyn, Haardhed med Retfærdighedsfølelse.
En dunkel Egoisme hos de rigest begavede fremkalder
ikke blot latterlige, men ogsaa skæbnesvangre Fejltagelser.
— Tit. Professor 1855. — R. 1850. DM. 1854. — Tegning
af J. F. Møller 1829 (Teatermuseet). Malerier af V.
Bendz ca. 1830 (Fr.borg), af W. Marstrand 1832, af D. Monies
ca. 1835 (Teatermuseet) og 1862 (Kgl. Teater), af J. V.
Gertner 1850 (Teatermuseet) og af J. Friedlænder 1851 (Fr.borg).
Tegning af Chr. Schenstrøm 1857. Buste af Niels Simonsen
1830 (Fr.borg, Jægerspris, Teatermuseet). En Række
Stik i forskellige Roller, 1826 af G. L. Lahde (Svend Estridsen),
1827 af C. V. Bruun (Erik VII.), 1828 af samme (Harald
Haarderaade, Albert Ebbesen, Aksel, Hagbarth, Connetablen i