Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Frederik. 61
Historie, 1877, S. 462. Fr. Skouboe: Til Minde om Professor, Dr. theol. J. C.
Schurmann, 1892, S. 7 f. Joakim Larsen: Bidrag til den danske Folkeskoles
Historie 1818—1898, 1899, S. 113, 191, 192, 310. P. Severinsen: Folkekirkens
Ejendoms-Historie, 1920, S. 129, 132. Kirkehist. Saml., 6. Rk., I, 1933—35,
S. 665, 683. Bjørn Kornerup.
Nielsen, Fred(e)rik Kristian, 1846—1907, Biskop, Kirkehistoriker.
F. 30. Okt. 1846 i Aalborg, d. 24. Marts 1907 i Aarhus, begr.
i Kbh. (Holmens). Forældre: Købmand Laurits N. (1815—61) og
Andrea Wolfferdt (ca. 1822—93). Gift 23. April 1874 i Kbh.
(Frels.) med Cathrine Marie Magdalene (Magda) Groth, f. 27.
Marts 1856 i Kbh. (Holmens), d. 29. Aug. 1928 sst., D. af Premierløjtnant,
senere Kaptajnløjtnant i Flaaden Ejler Peter Christopher
Munthe G. (1821—67) og Margrethe Marie Boye (1827—^os)-
Trods meget beskedne Kaar i Barndomshjemmet blev N. bestemt
for den studerende Bane. 1863 blev han Student fra Aalborg, og
under energisk Kamp med Fattigdom lykkedes det ham at gennemføre
sine Studier, saaledes.at han 1870 blev cand. theol. Til Dels
tvunget af sin økonomiske Stilling havde han fra første Færd maattet
kaste sig over Arbejdet med Jernflid, og han fik derfor kun ringe
Tid til at deltage i det almindelige Studenterliv. Heller ikke synes
det, som om den Paavirkning, han kunde modtage fra Universitetets
Lærere, har været synderlig stor; først og sidst var det derimod
ved Selvstudium, at han lagde Grunden til sin senere saa
omfattende Kundskabsfylde. For at tjene Brødet havde N. i sine
Studenteraar i vid Udstrækning maattet give Undervisning, desuden
havde han haft Plads paa Valkendorfs Kollegium, siden paa Regensen,
og 1870 blev han Alumnus paa Borchs Kollegium. Fra Skoletiden
havde han staaet under Indflydelse fra grundtvigsk Side.
Tidligt havde han læst baade Lindberg og Grundtvig, og i den
ejendommelige Aalborg-Bisp P. Chr. Kierkegaard havde han stadig
en faderlig Ven. Imidlertid kom han nu i det gæringsrige Gennembrudsaar
gennem sin Kollegiefælle A. C. Larsen under stærk Paavirkning
af den nyrationalistiske Retning. Derimod er det tvivlsomt,
om Bekendtskabet med den unge Georg Brandes har været
af dyberegaaende Betydning for ham. Han tilegnede sig bl. a.
A. C. Larsens Nadveropfattelse og førtes ind i en alvorlig Krise,
under hvilken væsentlige Dele af hans Barnetro forsvandt, særlig
Troen paa Kristusskikkelsens Guddommelighed. Krisen vedvarede
under en Rejse til Udlandet, men var i det væsentlige overvundet
ved Hjemkomsten 1871 og medførte et skarpt Brud med A. C. Larsen.
N.s Afstandtagen fra dennes Retning viser sig i hans lille
Skrift »Den kristne tro og den frie tanke« (1872). Modsat Ny-