Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Fredrik. 65
denne i »Romersk-katolske Angreb paa Luthers Person« (1893),
og mod sin Kollega i det teologiske Fakultet, Professor Henrik
Scharling, maatte han gentagne Gange hvæsse sin Pen, særlig i
Forhandlingerne om Grundtvigs Forhold til Luther.
Det var forstaaeligt, at en saa praktisk-kirkeligt orienteret Personlighed
som N. til sidst kunde ønske at ombytte Universitetskatederet
med en Bispestol. 1900 blev han da ogsaa udnævnt til
Biskop i sin Fødeby Aalborg, hvorfra han 1905 forflyttedes til
Bispeembedet i Aarhus. Kun en kortere Aarrække forundtes det
N. at være Tilsynsmand i den danske Kirke, men hans Gerning
som saadan og som Medlem af Det kirkelige Udvalg (1904—07)
bar Vidnesbyrd om hans levende Virketrang og folkekirkelige Sindelag.
Til Dels i Samarbejde med den ham nærtstaaende Skat Rørdam
arbejdede han for en Konsolidering af Kirkens Forhold gennem
en Kirkeforfatning med Betoning af Lægfolks Ret og med et vist
Maal af Frihed for Menighederne. Hans økumeniske Standpunkt
gav sig nye Udslag gennem Bestræbelser for at faa de forskellige
kirkelige Retninger til at staa sammen til Forsvar for overleverede
fælles Værdier. Kun over for liberale teologiske Strømninger gjorde
han bestemt Front, og hans med Aarene voksende Konservatisme
i Forbindelse med et af Naturen noget melankolsk Temperament
medførte en mere og mere bekymret, mørktfarvet Opfattelse af
Kirkens og det danske Folks Fremtid. I sine Stifter var han en
flittig Visitator, og med vanlig Iver tog han mangfoldige lokale
Opgaver op, deriblandt ogsaa Arbejdet for Oprettelsen af et Universitet
i Aarhus; men hans forholdsvis kortvarige Embedstid førte
ham dog ikke til Vejs Ende med alle de mange Planer, som hans
energiske, men rastløse Sind var sysselsat med. — N. var Ejer af
et udsøgt kirkehistorisk Bibliotek paa ca. 10 000 Bind, som siden
overgik til Statsbiblioteket i Aarhus. — Efterladte Papirer i Det
kgl. Bibliotek. — R. 1892. DM. 1895. K. 2 1906. — Maleri af
Aug. Jerndorff 1906 (Budolfi K.). Malerier af Fr. Lange 1907
(Aalborg Bispegaard) og 1911 (Fr.borg). Portrætmedaillon paa
Gravstenen. Litografi af Harald Jensen 1896.
Selvbiografi i Levnedsbeskrivelser af de ved Kbh.s Universitets Firehundredaarsfest
promoverede Doktorer og Licentiater, 1879, S. 159—61. J. C. Kali:
Biskop Fredrik Nielsen, 1911. T. Skat Rørdam: Kirkelige Lejlighedstaler, 1909,
S. 166—71. Marie Rørdam: Tilbageblik paa et langt Liv, 1911, S. 360. Otto
Møller og Skat Rørdam, en Brevveksling, udg. af H. Skat Rørdam, I, 1915,
S. 340; II, 1916, S. 119, 162, 308, 311, 404. Georg Brandes: Levned, I, 1905,
S. 157; II, 1907, S. 85, 216, 246. L. Moltesen i Gads dsk. Mag., 1906—07,
S. 686 f. A. Brandrud i Norsk theol. Tidsskr., VIII, 1907, S. 105—10. J. Oskar
Andersen i Univ. Progr. Nov. 1918, S. 148, 150. gjørn Kornerup.
Dansk biografisk Leksikon. XVII. Okt. 1939. 5