Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvilke erfaringer og udfordringer har vi mødt i projektet?Sammenhæng og overgange:Selve behandlingen af hjertesyge patienter foregår på et meget højt klinisk niveau, menen erfaring der er blevet tydeligere i projektforløbet er, at et hjerteforløb rummer mangepotentielle overgange mellem afsnit, afdelinger og sektorer.Selve rekrutteringen af vores målgruppe har dog ændret sig væsentligt underprojektperioden, idet afdeling M1 på Regionshospitalet i Silkeborg ikke længere modtagerhjertepatienter i det akutte forløb, selve patientpopulationen er dog uændret på trods aforganisatoriske ændringer.Blandt de ni interviewede patienter (En opsamling af patienters oplevelse af at deltage ihjerterehabilitering i Diagnostisk Center 2012), er der kun få, der har haft en oplevelse af,at tingene har kørt efter en snor og ikke har oplevet organisatoriske nedbrud, som kanmedføre angst og usikkerhed pga. usikre overgange med en følelse af at ingen har styr pådem.Identificere hjertepatienten der skal henvises til hjerterehabilitering:Rehabiliteringsforløbet opleves mere adskilt fra den øvrige behandling i modsætning tilpakkeforløbets beskrivelse. Sundhedssystemets opbygning betyder for patienterne, at deikke altid har en personlig kontakt med et personale fra rehabiliteringen før udskrivelse,og som rehabiliteringssygeplejerske er det svært at identificere patienter i rette tid, derskal indkaldes til hjerterehabiliteringen. Vi kontakter så vidt muligt patienten underindlæggelse, men i flere tilfælde kan det ikke lade sig gøre da patienten ikke længere erindlagt i Silkeborg, og vi må, hvis henvisningen ikke sker automatisk, manuelt finde frem tilde potentielle deltagere. Dette gør systemet sårbart med risiko for at tabe patienter ogforsinke indkaldelsen til rehabiliteringsforløbet.Patientoplevelser:Det er ikke kun en organisatorisk udfordring at holdes styr på patienterne, det er ogsånoget patienterne giver udtryk for, se bilag 2.Flere af de interviewede patienter føler sig tabt mellem to stole, glemt, eller forsvundet isystemet. En af patienterne i hjerterehabiliteringen, som kan betegnes sårbar, beskrev sitforløb som en lang togrejse med mange stationer, hvor han indimellem skulle stå af og på.Efter endt besøg blev han ønsket held og lykke på den videre rejse. Hvor den endeligedestination var, vidste han dog ikke, og det gav en utryg fornemmelse at stå alene påperronen.Mens flere af de såkaldt ressourcestærke også oplevede manglende sammenhæng, så varde i større grad bevidste om, hvor rejsen skulle slutte, og hvem de kunne tage fat i vedbehov for hjælp. De støttes af pårørende, der opmuntrer, husker og deltager i samtalermed personalet, så står de sårbare i højere grad på egne ben, hvilket kan påvirkeinformationsindtaget.Blandt de sårbare patienter er motivationen for hjerterehabilitering umiddelbart lille, dade ofte ikke kan overskue deltagelse, ikke har forstået hvad udbyttet er, eller ikke opleverat have et behov. De der har deltaget i et socialdifferentieret tilbud, har givet udtryk for atdet betyder meget, at blive lyttet til, have en livline, blive set, blive holdt øje med og få lovat sætte ord på.De har ikke haft udbytte af, at være en del af en gruppe og forpligte sig til samværet medSide 145